le-Pige-Stemme: Jeg synes ikke, her
er saa godt "besogt" mere, sagde hun og saa' aengsteligt op paa hende.

-Naar Saesonen forst kommer rigtig i Flor, sagde Froken Hansen.

-Ja--naar den bare kommer i Flor, sagde den gamle Frue, og der blev
Tavshed, til hun gik.

Lidt efter kom Berg for at sporge efter Adolf. Han var allerede gaaet
ud paa Victoria, sagde Froken Hansen; straks imorges gik han.

Hun gik med Herluf op i Kontoret--Dorene blev altid trukket til i den
sidste Tid ude paa "Victoria" og i Forretningen--: Han er der ikke,
sagde hun om gamle Adolf, da Berg saa' hen mod Tapetdoren.

-Hr. Spenner fik saa Bogerne ud igaar, sagde hun.

-Hm, ja, naar _det_ hjalp, sagde Berg og kradsede paa Klatpapiret med
en tor Pen. Konsortiet adresserede i Krogene rigeligt smaa tvivlrige
Venligheder til hinanden--Adolf undtagen, som fo'r op mod hvert Ord,
man vovede mod "Kompagnonerne".

-Og hvad nyt ellers? sagde Berg.

-Penge blev her hentet igen igaar, sagde Froken Hansen.

-Hm--og vi havde selv en god Kasse, sagde Berg, der blev ved at kradse
med Pennen.

Der blev ringet paa Telefonen, om Berg var der. Han maatte komme
strax, blev der sagt. Theodor Franz var paa "Victoria".

-Naa, sagde Berg, frisk Mod. Det var, som om de alle var blevet
ligesom tungere i Benene, naar de skulde rejse sig.

-Farvel, Froken, sagde han.

-Farvel, Frokenen fulgte ham til Dors. Man vekslede med Froken
Hansen--og i det hele i Victoria-Kredsen--ejendommelige
forstaaelsesfulde Haandtryk i den sidste Tid.

Berg horte Hr. Theodor Franz's Rost helt ud paa Trappen, og da han
aabnede Doren, saa' han Impressarioen, der under afgorende
Forhandlinger fik nogle pludselige og hojst besynderlige
Ghetto-bevaegelser, der lod Hatten ryge bagaf og lod Naesen blive
betaenkelig som til Opbrud:

-Mine Herrer, sagde han med genvunden Vaerdighed, en Patti synger ikke
paa Kredit.

Hr. Theodor Franz knappede sin Pels: Ja, mine Herrer, sagde han
kraenket: Koncertsalenes Patti....

"Koncerttribunernes Patti" var en halt "belgisk Nattergal", Hr.
Theodor Franz vilde fore til Skandinavien. Men Hr. Franz vilde have
Garantier: det var hans Princip, at Honoraret forlods deponeredes i
Banken.

Og Adolf mente, at han kunde dele Risikoen....

Hr. Theodor Franz havde knappet sin Pels og givet Opbruds-Signal til
sin Ledsager, en langhalset Pianist af et saerdeles "polsk" Ydre, som
Berg forst nu blev vaer i en Krog.

Berg spurgte beroligende om Tidspunkt og Reper