orstaar man--ikke sandt? _dette_ forstaar man, sagde den
lille Mand og trykkede Bergs Haand, saa det naesten gjorde ondt i hans
fingre.

Fru Canth kom tilbage, meget optagen af Mitte og Putte, der havde bedt
om at maatte blive oppe til Bordet, hvis da "Fa'er" gav Lov, hvad
Lille Assessor saa vist aldrig havde taenkt paa at naegte; og lidt efter
blev der lukket op til Spisestuen, hvor Bornene fik Plads ved det
store Bord. Alle Damerne vilde skaere for til dem, og Poderne talte
hojrostet med, mens alle lo ad hver af Puttes Bemaerkninger.

Fru Sten havde blandet Salaten i den store Kumme og seende paa de
Canthske to, der spiste med Servietterne halvt op til Orene, sagde hun
igen:

-Ja--de stakkels smaa hos Dunkers.

Alle talte om Bornene, og Stemningen var let sentimental, mens de to
Canther pludrede med, og man tog til sig af Retterne med god Appetit,
i Kredsen af de vante Ansigter.

-Men man sidder dog rart, sagde Molbom og saa' sig rundt med loftet
Glas: Rigtig rart.

-Vidne, Sundt--Vidne, lange Arthur....

Det var, som Hr. Molbom havde brudt Isen. Der lagde sig lidt efter
lidt en egen hjemlig fornojet og hyggelig Stemning over Bordet, som
ved et Familiebord, hvor alle de naermeste er kommet vel sammen.

Obersten talte om Tiderne, der maaske ikke var saa glimrende, som det
saa' ud til, og de andre horte til. Ogsaa Hr. Molbom forte Ordet; og
man rejste sig fra Bordet under en stille, tilfreds Munterhed, hvor
man trykkede hinanden i begge Haender, med lange velmente "Velbekomme"
og saa gladmaette ud.

-Pyh--her er varmt, sagde Fru Canth, og slog Doren til det konne
Sovekammer op; hun havde lukket den for Bordet, da hun badede sit
Ansigt med _Eau de Cologne_.

Man gik ind i Dagligstuen, og, maette, siddende to og to rundt om i
Krogene, blev de Herrer og Damer filosofiske, lettende deres Hjaerter
ved mere dybsindige Sentenser og dommende "Begivenheden" objektivt,
under Udvikling af megen Levevisdom.

Der laa et eget Praeg af Velvaere over Stuen, hvor Herrerne og Damerne
passiarede rundt om, mens Agathe, den unge Pige, stille syede ved
Lampen; og Hr. Molbom en Gang imellem maatte folge sit Hjertes Trang
og gaa over Gulvet for at "Mo'er", der vendte Kinden til, med et
stramt Udtryk; Fru Molbom saa' bestandig potenseret kraenket ud, naar
hun fordojede.

Lille Fru Canth, som selv havde brygget Toddyerne til Herrerne,
sad nu ligeoverfor Berg paa Chaiselongen, med Puderne efter
"Bagdad-Modellerne" i Ryggen. Samta