Skuespillerne, mens Maskinfolkene stod stille i Kulisserne, tavse og
tungsindige, vante til Striker og "Spadseren". Orkestermedlemmerne var
vendt tilbage til Orkestret, hvor de sad hvidskende mellem Pultene: Et
var dog godt, at Balsaesonen begyndte saa kort efter Jul.

Deputationen kom ind i Kontoret. Ornulf var Ordforer for Kammeraterne.

-Ja, sagde Herluf, jeg skal komme.

Han ventede et Ojeblik, for han gik ud og ned over Scenen, hvor
Arbejderne sorgmodigt tog Hatte og Huer af i Kulisserne. Koristerne
fulgte bagefter ham hen imod Foyer-Doren i en stor Flok. Der blev
ganske stille, da han kom ind. Men da Herluf saa' alle disse sminkede
Ansigter--skraemte og ventende--her i Dagslyset, blev han paany greben
af Forvirring, saa man knap horte Ordene, han sagde:

-Ja--jeg kan kun sige Dem ... han holdt inde og begyndte igen med sin
skaelvende og naesten uhorlige Stemme: Ulykken, som har ramt os--os alle
og dette Hus ... Ved de sidste to Ord slog hans Stemme over, og han
brast i Graad, vinkende med Haanden, at han kunde ikke tale, idet han
gik.

Et Ojeblik forblev der tyst, mens alle stod grebne af den samme
Bevaegelse, bestormede alle af de samme Erindringer: Huset--dette Hus
... Stille veg Koristerne til Side og gjorde Plads for Herluf, der gik
ned over Scenen, de unge Piger begyndte at snofte og graede.

Herluf gik ind i Kontoret og satte sig. Han hulkede med Hovedet ned
mod sit Bord. Saa loftede han Ansigtet og vendte sig mod Betjenten:

-Vil De sige dem, at vi korer til Centralbanken, sagde han. Om de vil
vaelge et Par til at folge med.

Han blev atter rolig, og han overvejede alle Enkeltheder. Det var den
eneste Udvej: Personalet maatte have Gager--nu for Jul maatte de i
hvert Fald have Gager. Og Centralbanken vilde selv ikke kunne opgive
Teatret, kunde ikke lade Krach'et straekke sig til Driften uden selv at
lide Tab.

Han begyndte at gore Overslag i Hovedet om de aftenlige Udgifter og om
mulige Besparelser. Tojet havde han allerede paa, da Hr. Staehr
arriverede. Han var meget echaufferet, med alle Lommer fulde af
strittende Papirer; han vilde have Oplysninger, mens han vedblev at
snakke, sogende Bekraeftelse paa en Maengde Enkeltheder, Herluf slet
ikke kendte:

-Man siger, den falske Vekselmasse vil naa op til
halvfemsindstyvetusind--at det har kunnet gaa saa laenge, maerkvaerdigt
... Hr. Staehr satte sig, med aaben Overfrakke, sporgende ud om Adolfs
Forsvinden og Spenners Forspring: Fire Dage mener ma