. Og Konferentsraaden spurgte om Gagebudgettet og om
Kontrakternes mulige Gyldighed.

Men Ornulf forlod hurtig Tallene og blev atter religios og talte om
Forsynet og den menneskelige Folelse, rort og med taarefyldte Ojne
over sin egen Veltalenhed, mens den forste Elsker som henreven
stirrede ham ind i Ansigtet. Konferentsraaden havde drejet sin Stol,
saa han vendte Ansigtet helt om mod dem, og han sad, med Haenderne
stottede mod sine Krae og saa', ufravendt, lige paa de to Komedianter.
Elskeren, der begyndte at fole sig usikker under Konferentsraadens
Blik og som svedte som Helten i et faedrelandshistorisk Skuespil, vilde
endelig standse sin Kollega og sagde:

-Kammeraterne mente saa, man kunde garantere dem Gagen.

Ornulf holdt inde som med et Ryk og tog sig til Hovedet: Ja--sagde han
i en anden Tone--Betingelsen maa vaere de garanterede Gager.

Der blev igen en Pavse, for Konferentsraaden atter vendte sig mod
Skrivebordet og sagde: Ja--Bankraadet traeder just nu sammen--og hvad
der kan ske, vil naturligvis afhaenge af de Herrers Beslutninger ...
Jeg tror dog at turde sige, at der vil vaere en overvejende
Sandsynlighed for, at man beslutter sig til forelobig at overtage
Driften ... under en passende Ledelse....

Herluf bojede sig lidt frem bag det store Skrivebord, hvor han sad, og
han sagde med lidt Moje (det var overhovedet de forste Ord, han
fremforte):

-Ja--_jeg_ er naturligvis traadt bort fra al Ledelse. Stemmen lod knap
frem gennem Rummet, og der var et Ojeblik stille i Stuen, som ventede
Konferentsraaden, en af Skuespillerne skulde tale; med de tav begge,
og med en lidt anden Stemme--enten utaalmodig eller maaske
bevaeget--sagde Konferentsraaden: Ja--det er maaske under disse
Omstaendigheder bedst, at Ledelsen vaelges (Konferentsraaden tovede et
bitte Ojeblik foran Ordet) udaf Kammeraternes Midte....

Han tav, og idet han rejste sig, sagde han: Vi vil jo ikke foretage
literaere Experimenter, mine Herrer.

-Nej--Hr. Konferentsraad, plumpede det samstemmende ud af den forste
Elsker:

-Kun hytte Skindet. Og begge Skuespillerne lo, lettede og glade,
indtil ogsaa Konferentsraaden faldt ind med sin ejendommelige halve
Latter, mens han bestandig saa' paa de to Kunstnere. Herluf stod bleg
ved Siden af Bordet.

-Saa vil De faa Besked om en Timestid, sagde Konferentsraaden
afsluttende. Og Ornulf, der atter blev meget bevaeget og holdt
Konferentsraadens fremrakte Haand laenge i sin, sagde:

-Ja--saa ske--sa