gangen:

-Nette Herrer, fine Herrer--spise og drikke, det er de med til ... men
Betalingen kan man hente hos Fogeden....

Berg fik lukket Doren. Men udenfor paa Trappen blev Kommissionaeren ved
at raabe....

Herluf gik ind. I Stuen begyndte det at blive morkt. Traet satte han
sig ved sit Skrivebord; rundt om sad den stumme himmelske Forsamling
paa Etagerer og Bordkanter.

* * * * *

Fru Heltz og Etatsraadinde Knudsen holdt hinanden ved Selskab og havde
udost Hjerterne for hinanden: de forstod ikke rigtig deres egne Born.

Fru Heltz folte sig saa tit lidt ene. Asta var jo helt borte, ovre i
Blekingen, og Julie "havde naesten nok med at danse", som
Konferentsraadinden sagde.

-Naar hun bare havde lidt af de Tanker, den anden har for mange, sagde
hun.

-Ja, ja, nikkede Fru Knudsen.

-Men man forstaar dem ikke rigtig, sagde Konferentsraadinden ind mod
Oret af Veninden; forstaar dem ikke--hverken den ene eller den anden.

-Nae, nae, rystede Etatsraadinden.

-Man ser bare, du, at _noget_ er der i Vejen, sagde
Konferentsraadinden. Og Skylden er vel vor, Anna, sagde hun: vi har
vel ikke forstaaet at passe rigtig paa dem.

-Konferentsraadinden havde Taarer i sine store gode Ojne; hun taenkte
paa Asta, som var hendes kaereste og nu "sad derovre og passede
Syge"....

De to gamle Veninder sad laenge tavse og triste ved Siden af hinanden.

Saa horte de Teatervognene paa Gaden og tog et Par Torklaeder om, for
at staa lidt i det aabne Vindu.

Vognene rullede rask forbi, og Svaermen begyndte at vaelde frem oppe
over Torvet. Det var det "hele Kobenhavn", der havde villet vise
"det", som Bladene skrev, "uden Skyld saa haardt ramte Personale" sin
Deltagelse og havde overvaeret "Victoriateatrets" Forsteforestilling.

Konferentsraadinden og Fru Knudsen horte dem snakke og tralle, mens de
strommede ned gennem Nygade langs Fortovene. Det blev et muntert,
syngende Myldr under deres Vinduer. Raekke nynnede efter Raekke i alle
Tonarter den samme Vise, mens Ansigterne straalte og lo i Lygteskaeret:

Ja--saa skal det vise sig, At det er en lystig Krig. Saa lystig, saa
lystig, Saa lystig en Krig.

Droskerne blev ved at rulle frem midt ad Gaden i en hel Raekke. Der kom
en lejet Karet fra den modsatte Side, og det gav en pludselig
Standsning, saa Kuskene bandede.

Det var Kaptajn Petersen fra "Bladet", hvis Hoved stak frem af
Karetdoren. Han gestikulerede med to hvidtbehandskede Haender til
Ku