kte:

-Hm--hm--mer Venten, og han drejede sig mod et Vaegkort med Ryggen mod
Konferentsraaden.

Konferentsraaden skrev en Tid, mens Adolf, der holdt Haenderne
nonchalent paa Ryggen, folte sin egen Puls til Lyden af det dikkende
Kronometer.

-Ja--saa er jeg til Deres Disposition, sagde Konferentsraaden og saa'
hastigt hen paa ham, for han atter dukkede sig over sine Papirer.

-Eller--jeg til Deres, Hr. Konferentsraad, sagde Adolf med et let Buk
og satte sig.

-Ja--det er ganske vist mig, sagde Konferentsraaden langsomt, der har
onsket at tale med Dem. Vi maa--han sogte noget om Ordene--en Gang
tale ud med hinanden; han tav lidt.

-De spaender Deres Kredit meget staerkt, Hr. Adolf, sagde han saa og
saa' paa ham: Deres og Deres Fa'ers.

-Ja--sagde Adolf smilende, uden at tage Blikket bort (og taenkte:
"Hm--hvad jeg ventede"), det staar vel til at antage, at en
Forretningsmand som min Fa'er ved, hvad han gor.

Konferentsraaden legede med sin store Lineal og svarede ikke.

Og Adolf sagde i en Tone, der blev endnu en Kende brosigere ved Synet
af denne Lineal, der gik irriterende frem og tilbage som en
Perpendikel: Det er vel kun naturligt, Hr. Konferensraad, naar en
Fader saetter sin Formue i sin Sons Forretning.

-Sin _Kredit_, rettede Konferentsraaden og legede igen lidt med
Linealen, for han lagde til:

-Ja, ja--Deres Fader er jo et godt Navn. Direktor Hein lagde et lille
Eftertryk paa det sidste Ord og saa' hen paa Adolf, der, som smittet
af Lineallegen, var begyndte at dreje sin hoje Hat som en Molle mellem
sine Ben. Konferentsraaden betragtede interesseret denne Molle, for
han lagde Linealen ned og sagde:

-Jeg har imidlertid som _Ven_ villet gore Dem, _Dem_ personlig, sagde
han og vendte Ansigtet helt bort mod Vinduet--der dog sikkert er bedst
inde i Forretningerne--i hele Forretnings_gangen_ (udtrykte han
praecisere sin Tanke og saa' ned paa Mollen, der blev ved at dreje)
opmaerksom paa, at Bankdirektorerne er blevet enige om at vise megen
Forsigtighed overfor Deres Foretagender.

-Ja--jeg vil endogsaa sige Dem, sagde han bestemt, en ganske saerlig
Forsigtighed, Hr. Adolf.

Adolf holdt Hatten mod sit Knae: Ja, sagde han ironisk, men Ordene kom
lidt hastigt efter hinanden; Bankerne maa jo vide, hvad de gor.

-De _tror_ det, sagde Konferentsraaden skarpere. Der blev en lille
Pavse: Det er i Virkeligheden en _meget_ betydelig Vekselmasse, der er
i Omlob paa Deres og Deres Fa'ers Navn, sagde Hr. Hein r