han misfornojet. Det vokser
jo nok--og go'e Billeder har man nok af--s'gu brillante Billeder, du
... og man ved, hvordan Lyset skal falde ... men alligevel ... Man maa
s'gu forst _laere_ noget, sagde Lange og holdt Berg i en Knap, mens han
nikkede energisk med Hovedet: Imponere dem paa det videnskabelige,
sluttede han sin Udvikling.

... Berg kom hen til de to Peripatetikere, der var stanset: Her gaar
vi to Invalider sagde Lange og holdt sig paa Hovedet (Arnoldsen var
iovrigt ingenlunde Invalid, men folte sig tvertimod meget
friskere siden han var begyndt at forklare Pytagoras for sine
Haandvaerkssvende); skidt, gamle Ven, skidt med Nerverne, sagde Lange.

-Maa stadig vaere i den friske Luft, sagde han.

-Det er vel Efteraaret, sagde Herluf.

-Ja--ja, nikkede Lange bekymret. Naa--man gaar og ser Tingene og laerer
s'gu en Del, sagde han med et opmuntrende Nik hen til Arnoldsen, der
gik ved Siden af ham, stille og blegnaebet.

-Og hvordan gaar det med Deres Haandvaerkssvende, Arnoldsen? spurgte
Herluf.

-Godt, sagde Arnoldsen kort.

-Det er s'gu meget opofrende af ham, sagde Lange og nikkede ... Vi
taenker jo ogsaa over, du, at lave en hel Foredragsforening for de
Folk, vi, nogle Stykker, der dog ved noget ... Det gir et Menneske
Ovelse, du, man laerer at udtrykke sig, sagde Lange.

-Og "Vuerne" kommer s'gu bedst, naar man _taler_, sluttede han glad.

De skiftede Emne og talte om Teatret, mens de gik ned mod
Taarnbygningerne.

-Naa, sagde Lange og blinkede fornojet (Lange var besjaelet af en
voksende Munterhed overfor andres Smaa-Uheld): Paa Nordmaendene gik I
nok i Vandet, i Gamle.

-Der var fuldt hver Aften, sagde Herluf.

-Ja, der var nok Folk, som lod sig drive derind mod gode Ord og
Fribillet, sagde Lange. De naaede Porten og sagde Farvel. Vi slaar et
Slag ned mod Osterbro, sagde Lange og lagde atter Armen energisk ind i
Arnoldsens.

-"Vel" du, nikkede han til Berg, der blev staaende lidt i Gersters
Port og saa efter de to Rygge. Lange havde saa mange store
Haandbevaegelser, mens han gik og oploste den moderne Videnskab i
Synspunkter.

Oppe hos Gersters ringede han paa. Den unge Herre var ikke hjemme,
sagde Stuepigen. Men Fruen--.

-Ja--hvis Fruen var visibel, sagde Herluf, der ikke havde set
Professerinden, siden hun var kommen ind fra Landet. Han gik ind at
vente i Gangen.

Pigen kom tilbage og lukkede Doren til Dagligstuen op: Hvis Hr.
Direktoren vilde vente et Ojeblik herinde, sagde hun, s