Familielivet.

Han skod Cigarrogen ud i langagtige Skyer, medens han saa' efter de
to, der gik ned over Plaenen.

-Ja--en udmaerket Moder, sagde han, og saa' beundrende efter
Generalindens ranke Ryg.

Nede under Blodbogen var der svalt og rart. Generalinden laeste hojt i
en Roman af Dickens for sin blege Datter.

... Familien Gerster laa paa Landet ved Skodsborg. Det vil sige
Professoren og Professorinden, ti Erhard blev i Byen. Han gled helt
tilbage i den Blomske Kreds. Stemningen var iovrigt lidt mat i
Kredsen, og Erhard sad mest kun bleg og slov midt i Selskabet,
stirrende frem i Luften:

-Erhard, raabte Lange: Ser du Spogelser?

-Ja, sagde Erhard tvaert: Jer. Og han sad igen som for, mens Brodersen,
der ikke havde hort andet end "Erhard" og "Spogelser", sagde den
kyniske Vittighed, hvoraf de alle lo:

-Ja-a, sagde han: Han er s'gu bange ... Det er derfor, han
aldrig--tor ligge alene i Morke....

De lo laenge, laenge allesammen....

--Daarlig saa' Erhard ud hele Sommeren.

IV

Himlen var hoj og sommerlys endnu, skont det var helt ind i September,
og langs Soerne skinnede de gullige Blade mellem Lovet som om det var
sydlige Frugter i Solen.

Herluf var paa Vejen ud til Gerster efter Proven, da han saa et Par
kendte Rygge foran sig og raabte dem an. Det var Lange med Arnoldsen.
Lange havde i den siste Tid slaaet sig paa Arnoldsen, der havde
forladt "Bladet" og levede af at give Timer i Skoler for om Aftenen at
undervise et Par Haandvaerkssvende i Arithmetik og Retskrivning.

Lange stak sin Arm ind under Arnoldsens, som slog han en haard Klo i
hans sarte Person, naar de modtes. De talte om social Videnskab op og
ned ad Gaderne:

-Han ved s'gu en Del, sagde Lange til Herluf. Egenlig en ganske
fornuftig Fyr--han blinkede beskyttende--og, som sagt, han har laert en
Del. Moderne Videnskab, forklarede han med en egen Snoften paa Ordene.

-Ja sagde Herluf--.

-Og Sagen er, sagde Lange og spilede Fingrene ud: man maa s'gu _vide_
noget, du ... Hvad ved de andre? At knappe deres egne Bukser ved de,
sagde Lange. Men "Ideer"--Tak. Lange gjorde en Haandbevaegelse, som
berovede han "de andre" en hver Ide.

-Men Arnold har dog laert en del, sagde han igen. Og saa gir man ham
_Synspunkterne_--du--forstaar du--"det storre" Syn paa Tingene.

-Man laerer virkelig en Del ... Jeg maerker s'gu, man laerer ikke saa
lidt: man faar dog Begrebet, forstaar du, sagde Lange.

-Men med Nerverne er det skidt, sluttede