hun op
efter ham.

Spenner rendte ind gennem Restaurantionssalene til Buffetjomfruen,
der lige var kommen. Han tog Byttepengene ud af Skuffen og ragede alle
Skillingerne sammen i sine Haender og lob med dem.

Vadskerkonen blev stille, da han kom ud paa Trappen igen og bad hende
gaa med over i Kontoret, hvor han talte Pengene op paa Pulten.

Slagteren og Vildthandlerbuddet drev flojtende afsted ud ad Porten,
men Bagerdrengen blev ved at skingre forbitret gennem Gaarden og peb i
Fingrene op efter Syerskerne paa Teatrets Skraeddersal, der havde faaet
Vinduerne op ved Larmen og stak de fnisende Hoveder ud i Gaarden for
at hore til.

Hr. Desgrais ordnede Morgenens Bytte nede i det store Kokken,
skillende og vragende Kodstykker og Vildt. Det var lidt efter lidt
blevet Blandingsgods, der er af Leverandorerne anbragte i
"Victoria-Etablissementets" Kokken, og Hr. Degrais kasserede rigeligt,
undersogende Hons og Stege med ubevaegelig Ro som en Videnskabsmand i
sit Laboratorium.

Den store Kok var faerdig med at sortere og saa' provende ud over det
samlede Indkob, hvoraf han havde sine fem Procent.

Han vendte sig mod Bordet med "Konserverne". Det var aargamle Daaser
med en Del Rust langs Sommene. Hr. Degrais vejede dem i sine velnaerede
Haender ... Der kom en Kvindeperson forbi, mens han stod der. Det var
Fru Martens, der, hulkindet og bleg, gik gennem Kokkenet til sin Post.

Hr. Degrais bandte paa sin fransk, da hun gik ham forbi. Hilse gjorde
de ikke paa hinanden.

... Herluf havde tilbragt Tiden med at laese Koncertplakaterne ved
Hovedindgangen i Jernbanegade. Det var Plakaten til om Aftenen, Dyna
Beymers forste Koncert. Det var den "belgiske Nattergal", som Hr.
Theodor Franz dog havde besluttet sig til at fore til Kobenhavn--uden
Garanti: Nattergalen sang for den halve Kasse. Plakaterne var meget
sindrige, omkransede af Bladenes Udtalelser om Frokenens
Privat-Soiree, hvor hun havde sunget for de musikalske Notabiliteter
og Pressen efter "en let Dejeuner".

Da Herluf havde set Vildhandlerbuddet drive af med den hidsige
Bagerdreng i Haelene, gik han tilbage forbi Restauranten og ind ad
Porten. Vadskerkonen kom just ud fra Spenners Kontor, hvor Adolf stak
Hovedet ud ad den modsatte Dor, da hun var gaaet.

-Naa--er De her begge? sagde Berg.

-Ja--men vi har travlt, sagde Adolf og gav blot flygtigt Haanden, for
han gik igen med Spenner, og de fik lukket Doren til den indre Stue
efter sig.

Herluf gik rolig ned til