len imellem dem var gaaet istaa, og
hver sad i sine Tanker, mens Stemmerne lod halvhvidskende i Stuen:

-Nej--lille Herluf--sagde hun og satte pludselig Fodderne energisk i
Gulvet for at rejse sig: man kan jo more sig uden at "synde", sagde
hun og gik fra ham.

Man brod op lidt tidligere end saedvanlig; Berg og Sundt fulgtes ad og
talte naturligvis igen om Dunckers:

-Det havde selvfolgelig vaeret _meget_ "hedt" laenge, sagde Sundt.

-Sandsynligt, sagde Berg.

-Og med _det_ kom saa naturlig alle Kvalerne ... Scenerne,
Fjortendags-Bruddene--sagde Sundt i en ejendommelig misfornojet
Tone--hun havde stadig Samvittighedsnag, Skrupler--overfor Mand og
Born--og ... den Historie, sluttede Sundt.

De gik lidt i Tavshed. Saa sagde Sundt, lige under en Lygte i en
langsom Tone:

-Nej--Gud ske Lov, Berg, man kan gaa i sin Grav som en haederlig Mand
og vide, man er aldrig traadt nogens Ret for naer....

-Ja, ja, sagde han og gik videre: det er det bedste....

De gik lidt igen i Tavshed, for de skiltes ovre ved Jernbanen: Ser De,
sagde Sundt, som dog stadig ikke havde faaet talt rigtig ud: Man kan
jo ogsaa ... uden--ha'e det rart.

-I vort Klima, sagde Berg.

Sundt saa' paa ham og lo lidt usikkert, idet han gik.

... Familien Molbom travede over Halmtorvet ned mod den gamle By. Fru
Molbom var pludselig blevet veltalende; hendes Kraenkelse gik ud over
Legationsraadinde Sten og en blottet Split paa hendes Ryg. Det var Fru
Molboms Specialitet at maale hver Kvarttomme af kvindelig Nogenhed hos
Naesten. Og hun vidste, sagde hun, i det hele taget ikke, hvordan det
kunde vaere, at "saadanne Personer" evigt sneg sig ind i deres
Kreds....

Bastrup vidste det heller ikke. De gik hjemad.

--Froken Agathe Strom sad op i sin Seng og aflagde Stuepigen

Beretning. Efter at Froken Agathe var blevet voksen, var det blevet
Stuepigen, hun betroede sine fortroligere Iagttagelser. Nu fortalte
hun om Sundt og "Konen" bag Gardinerne.

-Hm--om de tror, man ikke har Ojne, sagde hun og fortalte videre, mens
de fniste sammen, hun og Pigen. Det blev ud paa Natten, for Froken
Agathe sov i sin jomfruelige Seng med Omhaenget med de lyserode
Rosenknopper.

* * * * *

-Naa--Hjertet op i Livet.

Adolf sagde i Centralbankens Port Farvel til Berg, der havde fulgt
ham--Alverden maatte "folge" Adolf nu, naar han blot skulde gaa ti
Skridt ned ad en Gade.

Berg holdt Tommelfingeren i Vejret for at onske Lykke, og de