man kommer da ikke ind paa denne Tid, sagde han vredt, uden at
banke paa.

-Jo--Tyve og Rovere, sagde Berg og lo.

Hr. Spenner pakkede sine Sager sammen og sagde: Ja--saa ser jeg vel at
komme hjemad, og de to andre blev ene, siddende ligeoverfor hinanden
ved Pulten; Berg lod Benene dingle ned fra Kontorstolen:

-Naa--hvad sagde de saa om os derude? sagde Adolf.

-Lykonskede os til vort fulde Hus, svarede Berg.

-Hm, smilte Adolf og slog Slanger med Pennen hen over Klatpapiret.

De tav lidt. Der hortes ikke en Lyd i hele det store Hus. Foran sig
saa' Berg Adolfs blege Ansigt over Pulten:

-Adolf? sagde han pludselig, og det var, som skod han en Sten fra sit
Bryst ved Sporgsmaalet, der havde pint ham i Stilhed saa laenge:

-Hvor bliver vore Penge af? sagde han.

Adolf saa' op: Nogle gaar til Fattigskatten, sagde han.

-Fattigskatte?--hvad vil det sige?

-Har De virkelig _troet_ paa vort "fulde Hus"? sagde Adolf og slog en
ny Slange hen over Papiret.

-Hvad vil det sige? sagde Berg igen og lagde Haenderne frem over
Pulten: De mener vel ikke, vi har betalt Skat af usolgte Billetter?
sagde han heftigt.

-Jo, svarede Adolf blot.

De tav lidt: Og hvorfor? sagde saa Berg med en Stemme, der rystede
lidt.

-En Gang _maa_ vil vel ha' den anden Prioritet, sagde Adolf
utaalmodigt.

-Vi _maa_ gore Penge, sagde han hidsigt og kastede Pennen.

-De kunde da gerne have sagt mig, at Sagen var saa alvorlig, sagde
Berg.

De tav lidt igen, mens Berg stadig saa' over paa Adolf, som blev ved
at holde Ansigtet ned over Pulten:

-Alvorlig?--alvorlig? sagde han. Men jeg kan ikke i al Evighed blive
ved at tage til, hvad Fa'er ejer ... Naa, sagde han i en anden Tone og
stod op: saa gaar det vel hjemad; det er vist paa Tiden.

De gik ned ad Trappen ved en Haandlygte, som Adolf slukkede igen og
stillede indenfor Doren i Stuen. Nede paa Gaden blev Adolf munter
paany, talte om Sommerfelttoget og om sin Ide at danne et
Koncertbureau:

-Skilt ud fra os, sagde han; som kunde tage alting med--uden at genere
_os_--Trawlfiskeri gennem Provinserne.

-Spenner var god til det, sagde han.

Berg svarede ikke. Da de havde gaaet noget--Berg fulgte Adolf uden at
taenke derover--sagde Adolf:

-Tingen er, Terraenet er _dog_ lille.

-Ja, sagde Berg.

For de taenkte paa det, var de paa Kongens Nytorv, og Berg vilde
endelig hjem.

-Aa--nu kunde han ogsaa gaa det Stykke, sagde Adolf og tog hans Arm.

De kom forbi en Plakattavle og bl