ten som et Ryk i Erhard, og Blodet skod ham som en Strom op
i Ansigtet--de plejede ikke at benytte det Verbum at elske--:

-Ja, sagde han; og begyndte at kysse hendes Haender....

--Det maa vaere en sen Labansalder, der er kommet over Erhard, sagde
Professorinden ved Frokostbordet, hvor Herluf Berg drak en Kop Kaffe
og blev bombarderet med Brodkugler af Lille-Gerster.

-Du ser s'gu ud som en Palmesondags-Konfirmand, sagde Lange, der modte
Gerster ved Volden.

-Saa? sagde Gerster og svippede ham med sin Stok mellem de staerkt
hjulede Ben.

-Det manglede sgu blot, du skulde faa rode Kinder, sagde Lange. Dem
fik Lille-Gerster dog ikke.

* * * * *

Det var en Formiddag hen paa Vinteren. Froknerne i Forretningen
stovede af i Mangel af andet at tage Vare. Der vilde ikke komme rigtig
Vind i Sejlene iaar, skont det var midt i Saesonen.

-Billighed vil de ha' ... Billighed raaber de paa ... Forretning er
der nok af, sagde Adolf, der havde en vidunderlig Evne til at fylde
det hele Lokale med Stoj, naar der var blot saa meget som to enlige
Kunder i Butiken:

-Men bare billigt, billigt, billigt, sagde han og sogte hidsigt paa
Pulten.

-Der lagde De Pennen, sagde Froken Hansen, Hojrehaanden i
Forretningen, en sagtegaaende, slank og kon Dame, der gerne dvaelede et
Minut ved Pulten, naar hun afleverede Kontrolmaerkerne. Adolf var saa
distraet, at han aldrig fandt det ene for det andet.

Gamle Fru Adolf var bange, Konstantin "havde taget sig for meget paa":
Paa ham hviler det, sagde hun, stakkels Dreng.

-Hvad mener _du_, Adolf? spurgte hun Manden.

-Ja, ja, min Pige, man maa lade dem skalte, sagde gamle Adolf. Han
blev mest inde i sit Rum hos Kineseren og talte Maerker. Og naar
Konstantin ikke var der--for han holdt jo ikke af, at man blandede sig
i hans Ting--listede han Journalen ind i sit Hul og gik den igennem:
_den_ stemte. Og de andre Boger forte jo nu allesammen Spenner.

-Ja, ja--sagde gamle Fru Adolf. Der er kun saa mange Slags Mennesker,
Adolf ... Gamle Fru Adolf gav ingen naermere Oplysninger om, hvad hun
mente, og de drak Kaffen i Tavshed. De drak nu tidt Eftermiddagskaffen
alene; Konstantin spiste ude i "Victoria" for Nemheds Skyld.

Fru Adolf gik sjaeldent op i Butiken mere undtagen om Aftenen eller
straks om Formiddagen, naar hun vidste, Konstantin var ude paa
Teatret.

Hun sad paa en Stol ved Disken hos Froken Hansen--de to var blevet
gode Venner--og sagde med sin Lil