Tone og talte om Martens's Frokost--:

-Jeg saa' til, sagde han og lo. Og helt i forbigaaende, mens han kom
hen foran de to glemte Borde, sagde han i en leende Tone, idet han
berorte Fyrrepladen med Knappen af sin Stok:

-De _der_, bedste Bygmester, er forhaabenlig ikke mellem de
"Ibentraesborde", der repraesenterer 43 Kroner pr. Styk paa vor
Inventarieliste....

De tre havde alle i samme Nu, endnu for han talte, set den ulykkelige
Bagside--Adolf kunde have knust samtlige de forbandede Ben; Martens
talte forst, forvirret som en Dreng, der er grebet i at snyde i
Lektien:

-Jo--jo, sagde han ... De er betalt med 43, sagde han.

-Ja, Leverandorer benytter sig af Omstaendighederne, sagde
Konferensraaden. Og idet han gav sig til at halvle igen, sagde han:
Det er kun et Gode, at saadanne Folk har godt af at vente en Tid paa
deres Penge....

Konferensraaden traadte gennem Glasdoren ud paa Gangen. Inde bag de
modsatte Spejlruder saa' de Restavrationssalen: der var blevet fuldt
ved Bordene; Fade, Glas og Kolere blinkede allevegne--og Solen stod
ikke paa mere. De graa Stuk-Sojler loftede sig stilfuldt og fornemt,
baerende Loftets pompose Ornamentur.

Og med et virkeligt Smil--i en Folelse af Beroligelse--sagde
Konferensraaden:

-Dog et smukt Billede.

Han blev staaende lidt, og i den samme Folelse, paa samme Tid af
Beroligelse og Samhorighed, vekslede de alle Haandtryk her foran Salen
og skiltes.

Om Aftenen sad Adolf og Spenner hver paa sin Side af Pulten, efter at
Dagskassen var gjort op.

-Men noget _maa_ der gores, sagde Adolf Men hvad? ... Satan, han
holder Oje med hele Driften ... Ja, naar vi kunde spille et Par
Maaneder med fuldt Hus, saa fik vi vel Prioriteten....

-Vi maa ... lade, som vi havde fuldt, sagde Spenner.

-Ja, sagde Adolf utaalmodigt, Fribilletter feder s'gu ikke
Fattiglisten.

-Nej, sagde Spenner: ikke--saa laenge vi _stempler_ dem.

Adolf saa' op: Det vilde komme ud, Spenner, sagde han hurtigt.

Spenner svarede ikke, og Adolf saa' igen ned i Hovedbogen: han stirrede,
uden at taenke paa det, paa Spenners mange Navne-Efterskrivninger paa
Klatpapiret.

... Et Par Dage efter lod Adolf Billetkasserer Jespersen kalde op paa
Kontoret.

Han sad genert og kradsede med Pennen paa sit Klatpapir, mens han
talte med Kassereren. Det var ikke nodvendigt, sagde han, at stemple
alle Fribilletterne--forelobig.

-Vi maa s'gu ha'e "aegte" Hus, Jespersen, sluttede Adolf og lo.

Berg modte Billetkass