: Naar det blot er et
sikkert Sted, sagde hun igen og betalte Budet. Hun gik op og gemte
Laaneseddelen i sin hemmeligste Chiffoniere-Skuffe under Gravesens
Breve fra Forlovelsestiden, som laa der i Bunker, omvundne med blaa
Baand.

Klokken halvsyv kom Hr. Gravesen hjem, han havde i tre Dogn holdt sig
udenfor Skudvidde og kun vaeret hjemme om Naetterne.

-Maa jeg sporge, sagde han til Fru Gravesen, hvor der er et Sted, hvor
man kan tage en Kjole paa?

-Ovenpaa, Gravesen, sagde Fru Gravesen. Ovepaa betod et lidet Hul taet
under Taget, hvor Theodora plejede at opbevare skident Vasketoj, men
hvor idag de aegteskabelige Senge var opstillet for Natten.

Hr. Gravesen brummede. _Der_, sagde han i en meget fornaermet Tone og
rakte barsk en Pakke til Fruen, idet han gik op ad Trappen. Det var
den humoristiske Vise til Bordet.

-Den gamle! raabte Froken Ida, og to paaklaedte Frokener Gravesen, der
horte Faderens Trin paa Trappen, retirerede hastigt tilbage til
Dagligstuen. De onskede helst ikke, at Hr. Gravesen saa dem i den
megen odsle Stads, for der var kommet et Par Gaester.

Hr. Gravesen kom atter ned i Kjole, da det ringede. Det var et Bud med
Vin: Ja, ja--det er rigtigt, raabte han fra Trappen: Ja, ja, ja ...
det er seks Flasker bedre Vin (Hr. Gravesen var saa nervos som de
andre) ... Redaktoren sagde, han saa' herud en Timestid, sagde han.

-_Du_ skulde vel ha' din Broche paa, sagde han og monstrede sin Kone.

-Gud, Gravesen, hvem ved, hvor den er gemt ned sagde Fruen, der
forskraekket lob ind til Dotrene og sagde:

-Redaktoren, Born ... Redaktoren kommer herud. Fru Gravesen maatte
saette sig ned, ved Tanken, inde i "Balsalen".

-Naa--vrippede Froken Amalie--gor han os den _AEre_? Det var svaert! hun
drejede paa Haelen og forsogte at flojte.

Fru Gravesen var allerede paa Vejen til Kaelderen igen for at sorge
for, at det _store_ Fad med Mayonaise blev sat til en Side.

De ovrige Familiemedlemmer blev ved at trippe rundt i de to Vaerelser
paa forste Sal med forskellige maerkelige Underlivssymptomer, ikke
ulige Begyndelsen til Sosyge--til det ringede.

Gaesterne begyndte at arrivere, og man kom hverken frem eller tilbage i
den smalle Gang, hvor Herrerne skulde tage Tojet af og spaerrede for
Damerne, der hang fast med Kjolerne i Vilhelmines Blomsterarrangement,
naar de gik op ad Trappen. Inde i Stuerne var der en jaevn
Hojtidelighed til Klirren af Thekopper (Fru Canths Stuepige bod Sukker
og Flode rundt saa str