ndes Ansigt:

-Er De virkelig _der_, sagde hun. Det er laenge siden.

Anden Dans var forbi, og der blev klappet tilbords. Man skulde spise
ved smaa Borde, som var stillet op i alle Stuer mellem de skraa
Mobler, lige for Dorene, saa ingen kunde komme ind eller frem, mens
alle raabte og lo: der var ingen Stole--og der var ingen Tallerkener.

Tre, fire Herrer tog en Stabel Tallerkener af Armen paa Lejetjeneren
og lob med Brod og Servietter og Gafler, de ranede allevegne, ud paa
Gangen for at slaa sig ned paa Trappen med deres Damer.

Og i et Nu var hele Gangen fuld af en leende Karavane, der brod op med
Glas og Tallerkener og Fade og slog sig ned paa Trappen, fra overst
til nederst. Herrerne sprang, og Damerne fik Slaebene flaenget, til man
kom til Ro.

-Brod, Brod her, raabte Andersen helt oppe, svingende med sin Serviet,
som paa en Restauration.

-Brod _her_, lod det nedefra. Og Fadene blev loftet frem over
Hovederne i oprakte Arme, mens de lo og klinkede og spiste med
Tallerkenerne i Skodet. Hojst af alle kvidrede Froknerne Gravesen,
ellevilde af Sukces'en og Dansen: Ida var saa kaad, at hun kildede
Andersen i Nakken med Spidsen af sin Sko:

-Andersen, Andersen, raabte hun (han sad paa Trinet under hende) Vin,
Vin....

Ragoutfadene blev plyndrede, som havde Herrerne aldrig set Mad.

-Pys, om de aad lidt mere, sagde Theodora, der bragte et nyt tomt Fad
ned i Kokkenet til Fru Gravesen. Fru Gravsen var helt forstyrret: hun
fyldte de sidste Snitter paa et Fad med fem Andegumpe.

-Men der _er_ ikke mer, sagde hun fortvivlet. Det var Amalie, der
raabte paa endnu mere Ragout i Kokkendoren.

-Hva'? ... Ikke mere? sagde hun og lod Ojnene rask gaa hen over de
rensede Fade:

-Saa maa vi synge Sangen, sagde hun resolut, og lob op for at finde
Sangbunken.

-Vin reddet, raabte Andersen, der havde beholdt de seks Flasker Vin
oppe ved Sengen i Kikkerten og paa en Rekognoscering endnu havde
fundet de to; Hr. Gravesen vilde forst forsoge med fire flasker. Vin
reddet, raabte Andersen og arbejdede sig frem oppe fra, mens han holdt
to Flasker op over Froken Idas Ansigt.

-Gud, sagde hun, Redaktor-Vinen. Gem den--gem den, sagde hun og skod
Skuldrene op. Den ene Flaske blev gemt ind til Vaeggen bag et
Kjoleslaeb.

Mens Redaktorvinen blev trukket op, kastede Amalie fra Afsatsen Sangen
ud over Hovederne; og der blev et stort Hurlumhej, mens alle rejste
sig og greb efter de flagrende Blade og raabte:

-Melodien? Melodien?