ereren i Doren: Hvad gaar her for sig? sagde han.

-Vi har haft en hemmelig Konference, vi to, spogte Adolf. Farvel,
Jespersen.

Berg var gaaet hen til Pulten:

-Saa, sagde han; han havde set ned paa Adolfs Klatpapir: Nu maler han
saagu ogsaa Autografer.

Hele Klatpapiret var kradset fuldt med gamle Adolfs saere sitrende
Navnetraek....

Fra den Dag blev det store Gros af Fribilletter ikke laenger stemplet
med det lejdegivende "Fri". Victoriateatret betalte i Stilhed
Fattigskat af sine Fribilletter.

II

Familien Gravesen skulde have Bal. Der var Opror i Familien.

Hr. Gravesen var blevet overrumplet efter Studenterforeningsballet,
hvor han havde holdt fem og trediveaarigt Jubilaeum som Vicedigter, og
ved Souperen var blevet baaret i Guldstol Salen rundt, mens Damerne
applauderede og viftede. Efter Bordet havde han danset Tyrolervals med
Fru Gravesen, der saa' ud som en tyndslidt Degnekone ved en landlig
Barsel.

-Tak, sagde Froken Frederikke Gravesen--der var tre Frokener Gravesen
tilstede; i blaa Atlaskesliv og hvide Tarlatansnederdele--: nu blir
det mig dog for hedt med de gamle. Froken Frederikke trak sin
teologiske Student ud paa Trappen til Afkoling....

Da Familien kom hjem, vilde Hr. Gravesen endnu have Toddy. De tre
hjemmeblevne Frokener kom tilsyne i Natnet og Sengetaepper for at hore
Beretning og faa et Glas med. Hr. Gravesen var saa bevaeget, at han
kaldte sin Kone for "Lise-Mo'r", og Fru Gravesen havde Taarer i
Ojnene. Hun sad og saa' paa sine seks:

Ved saadanne hojtidelige Lejligheder kaelede Fru Gravesen jo dog for
det stille Haab, om "en brav Mand" ikke alligevel skulde finde et af
hendes Pigeborn.

"Pigebornene" satte "den gamle" Studenterhuen paa, og Froken Amalie
sad paa Skodet hos "Stoderen":

Det blev til "en lille Dans", for Hr. Gravesen vidste af det.

De naeste Dage skulde Indbydelserne bestemmes; hver af Froknerne havde
_sin_ Liste i Noteboger og paa Nodehefter; op og ned ad Trappen gik
det, mens Dorene smaekkede. Der var aldrig Fred ved Gelaenderne.

-Gud, naar Amalie bare faar alle sine med, skingrede det fra anden
Sal.

-Hm, vi skal maaske ha' alle dine "Kirkesangere", sekunderede Froken
Frederikke.

-_Du_ maatte vist vaere glad til, Frederikke, haanede Froken Amalie fra
Stuen.

Dorene smaekkede. Fru Gravesen sad i Spisestuen i Stue-Etagen. Hun
vidste allerede hverken ud eller ind:

-Det vaerste bli'r Opvartningen, sagde hun.

-Theodora bli'r i Kokkenet, afg