at sige
lignede hendes Naese, der ogsaa havde en saadan kaek lille Drejning
opad.

Brevene, som hun skrev til ham--hun skrev otte Sider fulde for at sige
ham, naar "han" var hjemme eller hun ikke kunde komme--lignede saa
ganske Noterne. De var saa fulde af gesvindte Parentheser, den ene i
den anden; og Linjerne gik over i hinanden (hun skrev uden Ojemaal og
begyndte midt paa Papiret Ordene med nogle store Drabantbogstaver, der
saa blev ganske smaa og "sammenknirkede" mod Enden af Linjen og slog
en lille Hale op- eller nedefter)--saa han hittede naeppe Rede i dem.
Alt blev kaldt med Ogenavne, saa det var som et hebraisk af "deres
Ord", det hele. Erhard kom lidt efter lidt til at skrive naesten
ligedan.

-Mus, sagde han.

-Hm, hun pustede blot frem over Bordet imod ham....

Det var en Aften i det kongelige Teater, han havde bemaerket hende
forste Gang. Og siden havde han set hende en tre, fire Tirsdage paa
den samme Plads, hvor hun sad som en lille sammenkroben Fugleunge
mellem Damerne. Hun havde ogsaa set ham, fin og kon, nede i Parkettet.
Efter Forestillingen blev hun hentet af en Pige og gik forresten
gennem Forsalen uden at skaenke ham saameget som et Blik. Med Pigen
pludrede hun over Torvet.

Saa en Aften kom det tjenende Vaesen ikke, og Fru Stern blev staaende
i Forsalen, ganske forskraekket, til der blev naesten helt tomt.
Sporvogne var der nu ingen af mere, og hun lob over Torvet ned ad
Bredgade, trykket helt ind mod Husene, i sin Kaabe.

-Ved du, hvad jeg taenkte? sagde hun til Erhard. Han folger nok efter,
taenkte jeg, sagde hun siden.

Han var gaaet hen til hende og havde tilbudt hende en Droske--og var
ogsaa steget ind. Hun sagde nogle ligegyldige Ord og morede sig,
morede sig inderligt over den hele Situation med Drosken og _ham_ i
Drosken--og saa sagde han:

-At nu havde Pigen naturligvis heller ingen The derhjemme.

-Jo, sagde hun blot i sin Krog og lo.

-Hun skulde meget hellere spise ude, sagde han.

Hun svarede ikke.

-Intet menneske saa' dem--ikke et Menneske--og saa korte Drosken hende
hjem....

Det blev til, at de holdt foran en Restauration nede i Naerheden af
Ostergade, og hun kom op og sad med Kaaben paa i Kabinettet paa den
rode Plyds-Stol, som en lille Pige paa Kanten af et Badekar og saa'
paa alting--Bordet og Servicet og Gardinerne og Spejlet med sine
Tojplanter paa Jardinieren--med et Par nysgerrige og skraemte Ojne,
mens Opvarteren svansede rundt med Bagdelen for stadig dis