igen. Publikum raste, det maatte op
igen. Bifaldet lod som store Dron fra Galleriet. Det maatte op igen.
Man strommede ud fra Baenkene, og man klappede i Gangene, hede og
sammenstuvede, mens alle snakkede. Oppe i Logerne sad Damerne varme og
glade, med fremskudte Buster, som en Raekke Spurve, der soler sig. Kun
Diamantdamen forblev dorsk og ligeglad og gnaskede Marzipan af sin
Pose.
Kritikerne sankede sig tilbunke i Hullet ved Orkestret...Man talte om
Antallet af Opforelser--man mente tredive...Redaktor Isaksen forte
energisk Naesen op og ned, snusende hen mod Taeppet, som om han vilde
grade Stykket ved Hjaelp af Lugteredskaberne, og Kars sagde, seende ud
over Salen, med et langt sultent Blik:
-Ja Godtfolk--nu var der Penge at tjene med en Treakter....
Berg og Lange kom ned i Bazargangen. Man skubbede og man stodte; ingen
horte Orenlyd for Latter og Stoj. Det var det unge Kobenhavn
straalende og stramt i Klaederne, overmodigt i Gasluft og Traengsel, som
Fisk i Vandet.
-Naa--I, det var Blom, der stansede foran Berg og Lange midt i
Traengselen og gik halvt i Knae, mens han viftede med den oprakte Haand:
Ka' vi no'et, vi Kobenhavnere?
-Fa'en ta' mig, er der _Stemning der?_ Blom lo, saa man saa' alle hans
hvide Taender.
-Ja, sagde Lange nikkende, der er "Bevaegelse"--det kan man ikke naegte.
De vilde "se at finde en Soda", og de traengte frem gennem Stimlen, men
de kom naeppe af Stedet, mens de braendte Vittigheder af og gav
Haandtryk--Kredsen Blom gav Haanden ved blot at straekke en oprakt
Tommeltot frem mod Genpartens Haand til Tryk--; til sidst fik de dog
erobret en Sofa lige inden for Restaurationsdoren til Gangen, hvor
Svaermen sivede forbi som en vandrende Mur. I selve Doren var der en
Traengsel, saa man blev drejet som Bonner i en Kvaern.
-Tummel, lo en ung Dame lykkelig over til Berg--det var en
Skuespillerinde fra Kongens Nytorv--og blev drejet ud igen.
-Naa--_saaledes_, sagde Brodersen og forte Spidsen af Pegefingeren hen
under Naesen, mens han snoftede. Det var i Kredsen Blom Tegnet til, at
noget havde "Vildtlugt".
-Sludder, Broder, sagde Blom, Broder gor s'gu det hele til et stort
--"nok sagt"--bare for at haeve Byens Anseelse.
Alle lo. Broder har ingen Mening, sagde Berg.
-Saa? Brodersen havde et fedtet Organ, saa det altid lod, som han
vraengede: Ja--tro I--for mig paa de renlivede Jomfruer fra Bi-belen,
sagde Brodersen.
Man talte om "Diamantkvinden"--: Hun pynter, sagde Lange.
|