t var Moderens Stemme, hun sad op i Sengen, men
hendes Ojne kunde ikke se mere.

-Min Dreng, sagde hun, hun folte hans Haar med sin Haand: min lille
Dreng.

... De graed alle, og Tanten tog ham op, hvor han laa. Der var saa
stille i Kammeret.

Det var en travrig Begravelse fra Kapellet ude paa Kirkegaarden, faa
Folk og ikke mange Kranse. Herluf gik med Praesten bagved Kisten.

Da de kom hjem, var Stuerne fine, med rene Gardiner som til Jul og
Pintse. Men da de kom tilbords, med Vin paa Bordet, Damerne i deres
sorte Kjoler, begyndte Herluf at hulke, saa de maatte bringe ham fra
Bordet.

Han sad og borede sig ind i Krogen under Pibebraedtet, mens han
graed--til en af Piberne faldt ned, og der blev et helt Opror. Inde fra
Lillestuen skreg Bedstefaderen, og alle stod fra Bordet.

Herluf lob op i deres egen Stue og gemte sig. Der sad han i en Krog
til om Aftenen, da Tanten kom op og sagde: Nu skulde han komme ned,
Bedstefa'er var ikke mere vred. Men Herluf tog paa at hulke igen: han
syntes, nu var forst hans Moder rigtig dod.

Nede i Stuen sad de sorte Damer og haeklede om Lampen.

* * * * *

Og Tiden lob. Herluf var laengst i Latinklasserne.

Det var Lordagens sidste Time. Tredje "Faelleds" havde Gymnastik. Solen
stod ind ad Vinduerne paa Kalkvaeggen, og Stovet slog i store Skyer af
de gamle Homadratser under Realisternes Laengdespring. De Studerende
stod og skod Ryg i Geled langs Vaeggen som en Rad Flagermus, der er
kommet i Dagen.

Hr. Atterbom, der udenfor Gymnastikken tilhorte Toldboden, var
begejstret og gned sit Lugteorgan, som om han gav sig selv
"Skrabnaese".

-Godt Jensen, godt Jensen--det er Appel. Realistfuksen Jensen satte i
Skjorteaermer ind paa Hopuden. Godt, godt! Hr. Atterbom gav
Guldrandskasketten et Fur. Saa vore Baenkebidere, raabte han.

Vore Baenkebidere var de Studerende: Madratsen ind, sagde Hr. Atterbom;
Madratsen blev flyttet naermere til Kridtstregen. De studerende tog
Tillob med nogle smaa, skrutryggede jomfrunalske Hop og kraenkede
Ansigter: Naa, naa, bli'r 'et til no'et? naa, naa, kommer man afsted?
Baenkebiderne faldt ned ved Siden af Madratsen, som Oldenborrer fra et
rystet Trae.

-Naa, for Satan--_om igen_. Hr. Atterbom raste. Herluf Berg hoppede
om: Jomfrubuks, skreg han. Herluf bad om Lov til at gaa ud at drikke
Vand, han havde Trykken for sit Bryst.

-Naa, Appel, Hesten frem....

Det gav et Ryk i de syv syge, som pyldrede rundt i Krogene