fra Nakskov--med Datter, Sundt: en lille ung Fru Stern, som Berg ikke
kendte, og som han skulde have tilbords; Froken Asta og Froken Julie;
og Huslaegen med Kone, der nu kom med Tungen ud af Halsen og erklaerede,
han havde en Ulvehunger.

Alle snakkede i Munden paa hinanden, siddende og staaende rundtom i
Stuen, hvor de store svaere Mobler--de var ikke fornyet siden
Konferentsraadens Dod for ti Aar siden--var spredt over Gulvet:

-Det er Asta, sagde Konferentsraadinden. Jeg holder ikke af det. Jeg
vil helst sidde fast opad Vaeggene.

Berg var gaaet hen til Froken Asta--hendes Smil var slaaet frem imod
ham lige strax ved Doren--og han talte med en halv sky, halv om
Stemme, mens hun blev ved at se ham glad ind i Ansigtet og smilte.
Froken Julie demonstrerede foran Huslaegen: Tyvende Bal, Dr. Friis,
tyvende Bal--i _November_, sagde hun og spilede fingrene ud foran hans
Ansigt; Froken Julie var i lyserodt og mindede i Gestus lidt om en
Ingenue paa Teatret.

De stilfaerdige Stuepiger havde Doren op, og man gik ind i Spisestuen i
Lyset. Konferentsraadinden oste selv op, og Sundt sagde--med
Servietten stukket ind under Vesten, saa den skaermede et Stykke af
Skjorten--og slog ud med de konne Haender over Bordet:

-Er det nu ikke rart? sagde han og smilte som en Bisp i en Gaaserede.
Ja, Froken Asta, sagde han og saa' mildt til det forste Glas Sherry:
Fyrre--det er Zenith ... man forstaar et godt Bord, man har gjort
Erfaringerne, Damerne forkaeler En ... Sundt svaelgede i Herlighederne
ved at vaere fyrre.

-Ja, ja, raabte Fru Juergens leende. Sundt kender Fadene. Fru Juergens
brugte Talemaader som en holbergsk Pernille, var i Selskab udskaaret,
saa hun regelmaessig i sidste Nu, for de tog afsted, maatte hjaelpe
efter med et Kniplingslommetorklaede, og var en Monstermoder for syv
"Drenge", hvoraf den aeldste var Rus iaar.

-Maaske er det Zenith for Herrerne, sagde Fru Ekberg.

-Naa, mine Damer, sagde Dr. Friis. De har saamaen ogsaa laert at
konservere Dem.

De lo igen, og Konferentsraadinden, der var faerdig med Suppen, sagde
betaenksomt: Ja det _er_ maerkeligt ... Naar jeg taenker paa _min_
Moder....

-Hm, sagde Julie, der delte Berg med den lille Fru Stern: jeg vilde
dog finde det rart, om Bedstemodrene blev ved at gaa med Kappe.

Man fik en Fisk med Hummer, og Konferentsraadinden, der havde Vinsmag,
lod saerlige Maerker gaa, stovede, rundt i Kurve:

-God? ... Ikke? nikkede hun fornojet rundt til Herrerne.

-E