n blev alt taettere, man kom kun langsomt frem. Iltre skar
Dampbaadspiberne ind i Stojen, og fra Refshaleoen, hvor Dampskibene
rejste deres store Skrog paa Vaerfterne, lod Maskinernes Larm og
Smedenes Hamren ud over Rheden.

-Og hvad si'er De til Vejret? sagde Lange.

-Vejret, sagde Adolf Nu har vi faaet Sommer.

-Ja, sagde Lange i sin betaenkelige Tone:--og Tivoli aabent paa den
anden Side af Gaden.

-Tivoli, sagde Adolf og han saa' frem over den foraarsklaedte Strom, ud
mod Vaerfterne, Sundet og Rheden med de hundrede Master op i den lyse
Luft.

-Tivoli, sagde han. Himlen har s'gu Manna nok for os alle.

Og de lo alle tre, seende lykkeligt frem mod det samme Billede, hojt
og laenge:

-Saagu, sagde Lange glad.

Svaermen smilte og hilste, langsomt drev man bag hinanden;
Hornblaeserdrengenes muntre Signaler lod ned fra Volden over Bredden og
Vandet.

Saa hortes mange Vognes Rullen paa Korebanen: Kongresmedlemmer trak
frisk Luft efter Frokost, med glade Ansigter og de hvide Slips paa
Sned De rakte sig i Vognen, mens de hilste, for i Farten at fange en
Kvist af de unge Traeer; alle Damer floj til Vejkanten og viftede til
de gamle Herrer:

-Naa, naa, giv Tid, sagde Lange. De unge Piger lob kaade afsted for at
folge med Vognene.

-Ja--Gud ske Lov, imorgen er det forbi, sagde Adolf, der fortalte om
sit Slid; han havde ikke sovet otte Dage og Naetter for at lave
skandinaviske Dekorationer til Spisestuer og tegne AEskulaper til
Menuer:

-Nogle Snese Spisesedler, sluttede han, og syv Kotilloner. Lange lo:
Naa ja, sagde Adolf. Dans maa der jo til, naar man er mange sammen.

Men af Arrangementet idag var han stolt--til Kommunens Middag. Det var
en Gruppe, til midt paa Bordet: Kobenhavn, der straekker Kransen ud
mod Videnskaben, mens AEskulap laegger sin Stav for hendes Fodder.

-Brillant--i vaeldig Storelse, sagde Adolf; Skoustrup har kladsket det
op paa en Nat.

Lange havde set Festflgurerne og nikkede: Ja--s'gu flot gjort, sagde
han. I vaadt Leer, forstaar du, forklarede han Berg.

-Ja, sagde Adolf, naar vi nu var over iaften. Det skal vaere Lonnen for
vor Moje.

-Ja, sagde Berg, der ikke taenkte paa andet end paa Aftenen og sin
"Prinsesse af Bagdad".

-Men, de kommer jo til anden Akt?

-Ja, sagde Berg.

Et Par skarpe Piber lod, og de saa' op: som en hel Flotille stod tre
Dampere bag hinanden langsomt ind mod Havnen, forrest en Bordeauxfarer
med sit maegtige, vejrbidte Skrog ... De modte en Oresundsd