g Fru Adolf var gaaet ned i Buffetrummet og kiggede ind i
Salen gennem det store Glas. Efterhaanden kom alle derude til Saede, og
Kellnerne skreg deres Bestillinger, mens Buffetjomfruens Klokke gik.
Op fra Trappen til Kaelderen horte de Kokkenes Stoj fra det store
Kokken og Kyperens Stemme, der raabte Vinsorternes mange Navne gennem
Taleroret.

Emmen fra Kokkenet slog imod dem, da de gik ned ad Trappen.

Bag de store, aabne Dore til Anrettervaerelset, hvor Jomfruerne travlt
rangerede Fadene under de hoje Varmelaag, saa' de det store Kokken saa
oplyst som til Fest. Alle Gasblus var taendte over Bordene, hvor
Jomfruer med bare Arme trancherede vaeldige Stege, over Ovnene og over
det maegtige Komfur, hvor midt i Rummet den krydrede Damp slog op fra
hundrede Kasseroller og skjulte de hvide Kokkes Ansigter.

Alt var i Virksomhed Ovndorene, der blev slaaet op og i, raslede i
Haengslerne, og hedho'dede Piger forte Piskejernene til Omeletterne,
saa det klang.

Gamle Fru Adolf ligesom smagte--med aaben Mund--paa Dampen, der slog
hen imod dem, mens Fru Martens blev ved at stirre helt frem i
Kokkenet, hvor en bred Mandsperson haandterede et svaert Jern over
Ilden, mens han raabte og kommanderede i et fremmed Maal.

Det var Hr. Desgrais, Chefen, en Beromthed fra fransk Savoyen, der
forte Chateaubriand-Jernet til en Stamgaest med hojst-egne Haender. Fru
Martens blev ved at se paa ham, som han stod bred og svaer med Jernet i
sine Haender. Nu slap han det og kastede det halvforkullede
"Stegestykker" ned i Asken, mens en Kokkedreng bar Chateau-brianden
bort; og den store Hr. Desgrais vendte sig om mod et Kodtrug, hvor de
skaere Kodflader laa Side om Side som flaengede, blodige Tunger, og
klaskede to nye Stykker skaert om den ene Kodflade, han skulde riste.

-Se, raabte Fru Martens, som ikke tog Ojnene fra ham og de Kodstykker,
han lod forkulle i Asken: Se, raabte hun igen. Irriteret havde Hr.
Desgrais sluppet det hele Spid, saa det faldt ned i Ilden, mens han
fo'r smaeldende frem mod Komfuret og en af Kokkene.

Fru Martens var blevet ganske bleg, men Fru Adolf sagde:

-Det er det franske Kokken, sagde hun og lo.

Fru Martens blev ved at se frem mod Kokken: hun havde aldrig tjent i
Huse, hvor man brugte det franske Kokken.

De gik op ad Trappen igen. Inde fra Salen lod Proppers Knald og
Klirren af Glas, som lystig Musik til Samtalernes hoje Kor.

Fru Martens saa' paa hele Hjemvejen for sine Ojne den store Kok, der
lod det g