"Tak for Mad" og Stojen. Fru
Juergens blev staaende hos Konferentsraadinden, laenet til sin Mand:

-Ja, sagde hun, _jeg_ har faaet Lov til at beholde ham. Og de to
Veninder blev staaende Haand i Haand, mens Professoren gik hen til
Herrerne, der var overvaettes varme og rodho'dede og talte om Adolfs
nye Forretning: "Ja, det er nye Spisesedler, han vil lave", sagde
Ekberg--og om Gersters Klinik: Det skulde saerlig vaere med dovstumme,
han eksperimenterede:

-Ja, sagde Dr. Friis,_de_ klager ikke.

Alle snakkede, og ingen horte, hvad den anden sagde. Fru Ekberg havde
fanget Sundt ind i en Hjornesofa og talte om, "hvad man da egentlig
antog var Kvindens Bestemmelse", mens hun saa' ham lige ind i Ansigtet
gennem sin Stang-Lorgnette.

Ekberg kom til--i et Par Buer over Gulvet--: Kaere, sagde han til
Sundt, hun forfaerder Dem ... Ikke? hun forfaerder Dem ... Ja, sagde han
og slog beundrende ud med Haanden, _hun_ er radikal....

Ovre i det andet Hjorne stod Asta, Berg og lille Fru Stern i en
Klynge: Ikke? sagde Asta og naesten "rullede" den lille Frue: hun
ligner en Fugleunge?

-Nej, nej, ror mig ikke, raabte den lille Frue, hun var purpurrod og
skubbede Skuldrene op, saa kilden som et Kid: Ror mig ikke, siger
jeg....

Lidt efter lidt trak Herrerne ind i Rygevaerelset, hvor Hr. Ekberg
talte om AEgteskabet: AEgteskabet, sagde han, kaere Ven--_vort_ AEgteskab
er et Kammeratskab.

De andre Herrer sank hen i Tavshed, tyggende paa Cigarerne; de kendte
det Ekbergske AEgteskab ud og ind fra Rygevaerelserne.

Inde i Dagligstuen var Damerne faldet lidt til Ro, mens Fru Knudsen og
Fru Ekberg talte om nye Lejligheder og Eskilstuna-Ovne:

-Ja, ja, sagde Etatsraadinden, ja, ja ... men de varmer ikke, de
varmer ikke....

Ud paa Aftenen spillede de Lotteri, Damerne og Sundt, der sad og
glaedede sig over alle de konne Haender, der lob saa travlt over paa
Bordet. Fru Juergens raabte op, og Konferentsraadinden og Fru Knudsen
var saa ivrige som Born: Hva' for et Numer? hvad sagde hun for at
Numer? sagde Etatsraadinden.

-Aa, de har ingen Ojne i Hovedet, sagde Konferentsraadinden, som satte
paa baade tilhojre og venstre, hos Froken Knudsen og den lille Fru
Stern, der bare sad og smilte ud i Luften og kildrede sin lille
Barnehage med Spidsen af sin sammenfoldede Vifte.

Asta kom imod Berg i Spisestuedoren: Spiller De ikke? sagde hun. Jeg
ikke heller--Stemmen lod paa en Gang saa besynderlig fravaerende og
modlos--kom--inde i "Fa'ers