frem for sig.

-Asta--men det _traekker_, raabte Konferentsraadinden fra Dagligstuen.

-Ja, Mo'er, sagde Asta og fo'r sammen. Hun lukkede Vinduet.

-Skal vi saa drikke The? sagde hun og traadte frem i Doren.

-Ja--der ser man, Asta, du har forkolet dig ved det Vindu, sagde
Konferentsraadinden ved Thebordet. Du er jo ganske bleg....

-Jeg, sagde Asta og lo: hun gned sig Rodme i Kinderne med de flade
Haender, mens Froken Julie gav sig til at nynne ganske hojt ved
Bordet.--

Kredsen Canth rullede op i Farimagsgade i tre Drosker efter
Indvielsen. Der skulde spises hos Canths. Man diskuterede hojrostet
"Aftenen", mens man gik op ad Trappen, og kom noget mat til Saede i
Stuerne, hvor lamperne havde oset, for at vente paa Aftensmaden. Det
varede altid laenge hos Canths, for man naaede tilbords, mens
Assessoren trippede ulykkelig frem og tilbage foran den lukkede
Spisestudor og fo'r sammen hver Gang, en Dor floj haardt i ude i de
ydre Gemakker--Fru Canth havde den Skaebne altid at faa saerdeles
"heftige" Tjenestepiger, der iovrigt tilbragte Tiden i en Tilstand af
evig Tilbundethed paa Grund af Tandpine--og "Tante" Strom blev kaldt
ud i Kokkenet for at bistaa i Skyndingen.

Stemningen var mat og forsulten. Familien Molbom var i det hele
kraenket; de havde siddet i anden Etage og havde haft Plads bag en
Pille, saa de intet kunde se; og Bastrup havde i Garderoben faaet
forvexlet sin Paraply.

Fru Dunker holdt bag en Lampe nervost Oje med Scheele, der var altfor
optaget af Stroms franske Guvernante,--en Genferinde med Haaret i
Slangekroller og et Par aengstende Ojne, for hvem Scheele i den siste
Tid havde interesseret sig--som var her i Aften med sin Elev Agathe,
en svaerlemmet fjortenaarig, der, opvakt, iagttog Situationen fra en
Krog og ilsomt "telegraferede" til Moderen, som aabnede Doren og nu
ogsaa kaldte Sundt ud til Salaterne.

Agathe besad sin Moders fulde Fortrolighed: Det er utroligt, sagde Fru
Strom, alt, hvad det Pigebarn ser.

Sine paalideligste Oplysninger skyldte hun Agathe. der havde en Maade
at kunne komme uventet tilstede paa, som var uforlignelig.

-Man tror det ikke, sagde Fru Strom, hvad min Agathe har for Ojne.

Endelig kom man ind i Spisestuen, og Parrene begyndte at skyde sig
frem foran Buffeten for at finde deres Navne over Kuverterne: Her,
lille Ven, her, lille Ven, raabte Fru Strom op til Obersten, der havde
Fru Dunker (Oberstinden havde i sidste Ojeblik venlig placeret
Guvernanten tilvens