dst kom han til Ro, men han blev ved at snakke inde fra Sengen,
ind til Tanten, der sad ved Vinduet i Stuen, bleg i Sommernatslyset.

-Ja, Fa'er, sagde hun. Ja--Faer. Men sov nu....

Lidt efter lidt blev han stille, og Tanten og Herluf sad tavse i den
halvlyse Stue--ovre fra Tivoli naaende Sangen herind.

Herluf saa' hen paa Tanten. Hun havde taget Faderens Billede ned af
Karmen og sad og stirrede paa det, mens hun holdt det i begge Haender.
Herluf var ellers aldrig "kaerlig" mod Tanten, men nu listede han hen
og tog hendes Haand.

-Hvor de synger, sagde han sagte.

Hun nikkede og blev ved at beholde hans Haand:

-Husker du din Fader? sagde hun.

-Ja, sagde Herluf. Godt.

Hun begyndte at tale om hans Fader, mens hun holdt sin Haand paa
Herlufs Hoved, sagte for ikke at vaekke den gamle: om den Tid, han var
paa Akademiet--Akademiet var det jo den Gang--og hun kom paa Bal
derude, og herhjemme kom Kammeraterne--om Sondagen--naar de havde fri
... hele Klassen. Henrik var jo saa godt lidt.

Froken Minna blev ved at fortaelle med en mild lykkelig Stemme--om
Broderen, om Kusinerne, om Ungdomslivet ... da Henrik var hjemme.

-Ja--saa blev Kusinerne forlovet ... Tante Jette og Tante Ida ... og
kom til Jylland.

-Det var to Gange Brudepige i et Aar....

Hun blev ved at fortaelle med sin daempede Stemme for ikke at vaekke den
gamle; Herluf satte sig paa Forhojningen: ovre fra Tivoli lod Sangen
endnu.

-Ja, det var Tider, sagde hun. Hun tav lidt, og Herluf skottede op i
hendes Ansigt. Men saa blev din Fa'er forlovet--og tog Afsked af
Etaten, sagde hun og lod de foldede Haender falde ned i Skodet.

Hun tav en Tid, til hun lo igen af et gammelt Minde.

-Herluf, sagde hun. Er du ikke sulten? Herluf var meget sulten. Jeg
ogsaa, sagde hun. Kom. De listede op og gik paa Taeerne gennem Stuen.
Det var Tanten, der lo, naar Dorene knirkede.

Ude i Spisekamret tog hun alt ned fra Hylderne. Herluf maatte hjaelpe:

-Du bliver stor, sagde Tanten--du er snart saa hoj som din Fa'er.

De spiste og lo og gnavede af alting. Men dog, sagde Tanten, det er
snart Dag. Det begyndte at blive lyst, og de spiste endnu. Herluf fik
Rodvin i et Vandglas, og de drak og klinkede, mens Tanten fortalte:

-Saadan havde de spist, i gamle Dage, herinde, med lukket Dor, naar
de kom hjem fra Bal, Henrik og hun; og de havde snakket, mens hun sad
her op paa Bordet i sin hvide Kjole--lige til det blev Dag ... den
lyse Dag....

Tanten begyndte at sae