, svarede Berg.

-Ja--jeg synes ogsaa, Humoret staar paa Frost, sagde Lange, der var
halvkraenket over Optagelsen af sin Historie og lettede paa sig. Det
har vel ingen Hast, sagde Gerster. Det var jo kun et Lob herop, sagde
Lange, for at se, om du levede. Han tog Afsked og gik.

De to andre blev siddende tavse.

-Vi var i "Konstantia" igaar, sagde saa Gerster. Blom og Brodersen og
Damerne....

-Hm, sagde Herluf blot.

-Vi drak Kaffe paa Balkonen--du, og saa skod vi til Skive efter
Flagstangen med Underkopperne ... Du skulde ha' set Buffetjomfruen og
Kellnerne hvor de "spjaettede" ... Erhard spilede Fingrene ud
Spraellemand--for at vise, hvor Kellnerne havde "spjaettet": De var
ganske blege, du, sagde han.

Det var i det Hele en Forlystelse i Kredsen Blom at faa Folk til "at
spjaette". Man eksperimenterer, Gamle, sagde Blom. Eksperimenterne var
mangeartede. Det siste Eksperiment igaar--eller imorges tidligt--havde
vaeret _det_ hojst uskyldige: at de havde stukket Cigarerne med den
braendende Ende i Munden paa et Par sovende Medborgere--hvad der dog
havde foranlediget dem til at forlade Lokalet og forlaegge
"Eksperimenterne" hjem til Damerne. Et Par Timer efter gik Blom og
Lille-Gerster hjemad.

Gerster tog Portnoglen op: Du, sagde Blom. Vi er et Par Baester.

-Ja, sagde Gerster. Det er vi.

-God Nat.

-God Nat.

Gerster gik op. Inde i sit Vaerelse gik han hen til det aabne
Vindu--han stod og rakte tre Gange Tungen ud i Luften, for han lukkede
det.

Ude i Gangen knirkede en Dor. Det var Professorinden, der ikke kunde
vaenne sig af med at ligge sovnlos, til hun havde hort Erhard komme
hjem.

... Herluf og Gerster sad tavse igen. Saa sagde Gerster,--da de atter
havde talt lidt om ligegyldige Ting--lidt dybt, med Ojnene i sit Skod:

-Du--tror du nogensinde, jeg bliver forelsket? sagde han langsomt.

Herluf saa'hen paa ham: Jeg ved ikke, sagde han sagte.

De sad igen stille en lille Tid, til Gerster rejste sig: Jeg har gjort
et Bekendtskab, sagde han, tovende og med Ansigtet mod Vinduet ... Jeg
tror egenlig, jeg kunde komme til at holde af hende ... Hun er meget
sod....

-Gift, sagde han.

Gerster stod lidt og i den samme--tovende eller ubestemt misfornojede
--Tone som for sagde han:

-Og du? Naar bli'r det til noget i Vimmelskaftet?

I Vimmelskaftet laa den Heltzske Gaard, Froken Asta Heltz' Hjem: Man
"talte" jo nu i Aarevis om Asta og Herluf.

Herluf trak traet paa Skuldrene og saa' i Gulvet.