blev stille.

-Hvad har I ellers bedrevet, sagde Erhard til Lange og satte sig igen.

-Hvad man har bedrevet, sagde Lange i sit betaenkelige Tonefald. Hvad
man bedriver--gamle. Drak et Glas hos Paula iaftes--af Kedsomhed.

Det lod ikke til, at Berg og lille Gerster interesserede sig saa meget
for Paula: Hun fortalte forresten en Historie, sagde Lange, en aldeles
glimrende Historie ... om blonde Krause--I ved, ham med Haarene i
Panden. Men du maa ved Gud ikke sige det til nogen--Lange efterlignede
Froken Paulas Stemme ved at tage nogle ejendommelige fede Nasallyde--I
kender hende, naar hun er "diskret" med Haanden op for Munden:

-_Du_--han er "Susse", sagde hun; (ser I hende? sagde Lange og blev
ved med Paulas Stemme)--han lagde sig her ned paa Gulvet, forsikrer
jeg dig--detvar, som han _sank_, siger jeg dig, og lagde Hovedet ind
til mig--ganske stille, ligesom han var helt henne (og han havde
lukket Ojnene, sagde Lange med et af Paulas forklarende Nik) og saa
sagde han--ganske sagte, du: Er det at elske? sagde han.

-Jeg havde ved Gud Taarer i Ojnene, sluttede Lange med Paulas Rost.

-Hva' si'r I til det? sagde han og viftede henrykt med Haenderne.

-Det kan jeg s'gu ikke finde noget latterligt i, sagde Erhard
langsomt. Vi bliver jo alle gjort nysgerrige, fra vi er syv Aar uden
nogensinde at faa noget rigtigt at vide ... _Jeg_ sporger endnu nogle
Gange, sagde han, om "_det_" er at elske?

-Saa sporger du vist ikke paa de rigtige Steder, sagde Lange kynisk og
viftede.

-Saa? sagde Gerster--du siger mig maaske nogle bedre ... Jeg har
ellers (Gerster vendte sig om mod Vinduet og saa' et Ojeblik ud af
Ojnene omtrent som Bergs Hund, da den en Gang havde braekket sin Pote)
saadan omtrent sogt overalt....

-Men Paula er forresten en aekel snakkesalig Pige, sagde han i en anden
Tone.

-Ja, det er hun, sagde Berg og kom til at le sagte. Paula sladrede om
alt; Lille-Gerster selv var et af hendes Yndlingsaemner:

-Du, Herluf, sagde hun en Gang: Erhard er ikke, som han giver sig ud
for?

-Hvad mener du med det? havde Herluf sagt.

-Han graeder tit, du, sagde hun fortroligt.

-Ja saa. Saa graeder du vel ogsaa, Paula? spurgte Herluf.

-Ja. Jeg graeder da tit.

-Hvorover?

-Man _har_ da Folelse, havde hun sagt, halvt fornaermet.

Herluf kom til at le ganske hojt ved at taenke sig de to travrige
Graedepile paa Paulas rode Sofa--ved Siden af hinanden.

-Hvad ler du af? sagde Lange.

-Af noget meget sorgeligt