rtaenderne.

Klassen gik videre i Tavshed med sande Dobbelthager af noget, de
troede var saedelig Indignation. I deres Klub var der holdt Foredrag
mod Prostitutionen.

* * * * *

Seks-otte Uger for Eksamen dode Herlufs Bedstefader. Tanten vilde
straks veksle Hus, og de flyttede ind i en ledig Lejlighed paa Hjornet
af Norregade og Volden. Herluf repeterede om Natten oppe paa sit
Kvistvaerelse, Tanten bragte selv Spirituslampen og Kaffen op, for hun
gik tilsengs: nu var Herluf den eneste, Froken Minna havde at sysle
om.

Og hun lukkede Doren for Herluf bag sin Bogbunke med et varsomt "God
Nat".

Laest blev der egenlig ikke saa meget. Dertil tog "Arrangementet" for
megen Tid: det hele med at indrette sig som en Mand, der laeste til
Eksamen. Huen var ogsaa kobt efter den skriftlige Prove og skulde
frem foran Spejlet; og saa faldt han i Tanker med Ojnene ud paa
Himlen, der lidt efter lidt blev bleg og graa og saa atter rodmede mod
Morgen.

Han lukkede Doren op til den lille Altan. Luften var sval og fuld af
den natlige Fugtighed. Arbejdet laa forladt over det hele store
Vold-Terrain. De halvrejste Husmure med deres store Stilladser; paa
Byggepladsene Voldene af de rode Mursten; og langs Boulevarden
Graastenene og Borene, som Brolaeggerne havde ladet staa midt i den
opgravede Jord--alt laa det stille, en Stund, i Dagen.

Herluf blev siddende--med Huen paa--ved Gelaenderet og saa', naar de
kom til Arbejde.

De forste var Daglonnerne, som sendraegtigt fik aabnet Laagerne i
Plankevaerkerne og fik alle Redskaber sanket sammen. Men snart kom der
fler, hele Flokke, der vekslede muntre Hilsener; Murerne skiftede Toj
og kom til Vejrs--op ad alle Stiger; og Brolaeggerne tog fat, paa den
bare Jord, og hamrede....

Den hele Luft blev fuld af klingre Hammerslag og Sang, mens Tridser
gik og Trilleborene skurrede: De byggede det nye Kobenhavn.

Herluf stod op, med Huen bagaf; uden Stemme i Livet, ud i den dejlige
Luft sendte han nogle Indianerskrig, han troede var Sang--som vilde
han overdove alle de klingende Hamre:

Nu var det forbi--Vestergadeliv og Tranghed. Nu begyndte _han_ at
leve--med det nye Kobenhavn.

Og han saa', mens han blev ved at synge, langt op i den sommerlyse
Himmel, som han stod _der_, paa sin Kvistaltan, over sit store
Kobenhavn, med sin flunkende Hue.

... Saa blev han Student.

Om Aftenen var de alle i Tivoli--drev under Traeerne, Arm i Arm, sang,
blev vejede og dra