nde.

Det rungede i hele Gangen, mens de rog ned ad Trappen.

Da Herluf naaede Vestergade, stak han naesten i Lob i en pludselig glad
Lordagsfornemmelse, og den snaevre, gamle Trappe tog han i to Spring,
saa den knirkede--alting var snaevert, og alting knirkede hjemme i
Vestergade:

-Om du vilde taenke det _mindste_ paa din Bedstefader, sagde Tanten, da
han stormede ind.

Efter Bordet laeste han Lektier oppe paa sit eget Vaerelse. En Gang
imellem sprang han op og raabte Remserne, mens han trampede op og ned
ad Gulvet, med Haenderne i Lommen.

Der blev dunket i Gulvet nedefra--det var Bedstefaderen, som nu mest
laa i Sengen, der mindede ham med en Stok mod Loftet--Herluf krob til
Krogs og fortsatte sine Remser uden Legemsovelser. Nu var han vant til
det snaevre Hus.

Klokken otte skulde han til Dans. Han klaedte sig paa og gik ned:

-Nu gaar jeg, sagde han.

-Naa. Tanten skulde til at tage fat paa "Tavlen". Hvis du saa vilde
huske iaften at lukke Gadedoren _lidt_ sagtere.

Herluf mumlede og kom afsted.

Han dansede paa Hr. Bonnesens Kursus ved Holmens Kanal. Ynglingene tog
Dansesko paa i Forstuen: God Aften, Hr. Bonnesen--God Aften, Hr.
Bonnesen, traadte hver ind og skrabede ud.

-Bonnes_o_n, Bonnes_o_n, rettede Hr. Bonnesen hver og bukkede. Han var
en lille Mand med graanet Kunstnerhaar og knaekkede Ledemod, der bar
blod Krave som Malerne i "Mesterens" Pontemolle.

-Bonnes_o_n, Bonnes_o_n, rettede Hr. Bonnesen; han talte i Polkatakt.
Holdning, Holdning--mine Damer--Damerne var kommet ud fra Toilettet
og gik i Gulvet i Klump: Runde Albuer, mine Damer--runde Albuer....

Undervisningen begyndte. Damerne og "min Laura" kom paa Plads til
Polonaese. "Min Laura" var en barhalset og strygebraedtsformet Niece,
som dansede for i fodfri Kjole og haelelose Laksko. Damerne travede
afsted efter Laura, Salen rundt, som Gaes over en Stubmark, mens Hr.
Bonnesen rettede:

-Mine Damer, pas paa Ryggen--Gratie, Gratie--Froken Hilda, Maven ind
... Smaa Trin--taenk Dem, det er paa Ostergade ... bedre, strax bedre
... lille Froken Hilda, nu bojer vi ind i Vimmelskaftet....

-Altsaa _nu_, Hr. Bonnes_o_n klappede: Hilsen til "den modende Herre"
... Altsaa nu en sart Hilsen ... Haenderne i Muffen: Jeg er Herren ...
Mine Damer: Hilsenen er Indledningen til Bekendtskabet.

Ved Herrevaeggen bag Hr. Bonnesen blev der fniset, mens Damerne
trippede forbi Dansemestren med fremskudt Mave og hilste med
Ojenbrynene. Man var meget sejgt