frem gennem Husenes store Stilhed: piblede ind
i en Port, ned i et Straede--som om Stenraekkernes tavse Graa langsomt
havde suget den til sig.

Hist kysses de og gor Kur. Vaage maa vi, Som har Jour. Ene er vi.

Banditterne om "Hesten" havde dorsk rejst Nakkerne en Smule og
brummet--nu taenkte de videre med Hovederne ned i deres Haender. Og kun
en Omnubus klaprede tungt op gennem Tavsheden.

* * * * *

Tivolis Navn straalte i Gasbogstaver: Pantomimen var lige endt, og
Skarerne drev rundt under de illuminerede Buer.

-Kom du, sagde Berg, lad os suge lidt Luft.

De vendte og gik ned mod Basarplaenen, der laa foran dem som i en lys
Sky; Gaskuplerne slog matte Arabesker gennem det fugtige Graes og
Kunstbedene prangede i dugget Pragt under Skaer af Lamperne. Rundt om i
Traeranden hang de farvede Balloner som skinnende Kaempefrugter.

De gik frem. Berg stansede: Midt i den musikfyldte Luft rejste Basaren
stille sine straalende Buer. Alt lyste, Kupler og Minareter. Et
Vindstod drev nu og da de viftende Flammer sammen som til sitrende
Lyn fra Minareternes Spidser; og over de slanke Tinder laa
Sensommerhimlens stjernestroede Dunkelblaa.

-Ja, her er smukt, sagde Berg daempet og langsomt.

-Smukt er her, sagde Lange og flojtede til Hornmusiken glad ud i
Herligheden.

De vendte om og gik atter ned gennem Koncertsalsalleen, hvor Gasbuerne
spaendte sig som lyse AEreporte over Hovederne: Aften--Berg og Lange,
lod det bag ved.

-God Aften....

Det var Lille-Gerster af Cirklen Blom, der skod paa dem som et Lyn,
Stokken bagud og Naesen frem: Er her med de Gamle, sagde han og skod
Skulderne op, Lemme-Souper....

-Tak, skod Lange ind.

-Tante fra Skan-der-borg, sagde Gerster. Herinde for at faa Taender. Vi
gemmer hende i Divanen... Hvordan var 'et saa derude? De begyndte at
gaa.

-Naa--net....

-Kostymerne fra Paris,--Gerster snovlede som en Udraaber paa et
Marked:--med en Tomme sat over til Knaeene--man kender 'et... Naa--maa
hjem til Passagergodset. Djo--Born.

-Djo. Gerster fo'r afsted som en Pil, han gik altid med fremstrakt
Hals og sammenknebne Ojne og bevaegede Naeseborene, som om han stadig
vejrede Luften, hvor han kom frem.

-Satan--saa de har megen Familie fra Provinserne, sagde Lange, da
Lille-Gerster var ude af Skudvidde.

-Ja--der er de jo ogsaa fra....

-Ja, sagde Lange. Men Professoren gor sig s'gu dog med sin
Horemaskine.

-Ja--hun er en klog Kone, sagde Berg. Hun