Han vendte sig, just som han blev raabt an af en hoj, lidt skingrende
Stemme: God Aften--Berg.

Det var en Herre, der raabte fra en Droske over den halve Gade: Ses i
Ugen, raabte han, til en bedre Frokost ... Han svingede med Hatten fra
Drosken, der rullede videre.

-Hvem er det? sagde Lange.

-Den unge Adolf, sagde Berg--Son af Adolf med "Husholdningsbogerne"...

-Hm, sagde Lange i sin misfornojede Tone: En stojende Herre.

De gik videre.

* * * * *

Berg var kommet hjem, hvor Lampen braendte stille under sin Skaerm, og
gik frem og tilbage over Gulvet. Han knipsede Kineserdukkerne, der sad
rundt om paa Kanten af Etagerer og Konsoller, saa de bevaegede
Hovederne, og saa' lidt paa den nikkende himmelske Forsamling.

Saa slog han de lange Persienneskodder til Side og aabnede Vinduet.
Der var ganske stille, ikke et Fodtrin, ikke en Lyd. Fra Stjernehimlen
laa et Skaer som af Sommernatsdaemring over Pladsens hoje Tage.

Og laengst borte, over alle Huse lyste som en skinnende Sky Skaeret fra
"Victoriateatrets" elektriske Lamper.

Berg gik tilbage i Stuen og opdagede et Brev ved Foden af Lampen. Han
tog det og saa' paa Haandskriften--i Hjornet var der en Svale med en
fransk Devise: _Nous reviendrons_--: Berg blev siddende lidt, for han
brod det og laeste:

"Moder beder mig sige Dem, at vi nu lykkeligt og vel er kommen hjem
til Byen--for at opleve endnu en Saeson.

Vi hilser Dem alle.

Deres ASTA HELTZ"

Berg blev siddende laenge og stirrede ind i Lampen--Brevet med Svalen
havde han krammet fast sammen i sin Haand.

II

Berg blev baade dov og or paa den gyngende Bro, hvor han stod, midt
mellem Victoriateatrets Himmel og Jord--saadan blev der banket, hamret
og hovlet; i et Net af Stilladser og Bjaelker og Stiger klang Murskeer
og Hamre, oppe og nede, gennem Tridsesnurren og Raab: Ohoj--ohoj, lod
det fra Kaelderen som fra Maven af vaeldige Bugtalere.

Berg blev svimmel, naar han saa' derned, hvor Stilladserne groede op
af Morket paa svaere Ben og spredte sig i hele Rummet, lige op til
Kuplen, hvor Lugerne lo mod Dagen--en Kaempekrop, hvor alting sang og
virkede ... Hojst oppe hang Malerne, som Fluer, under Loftet, og
trallede i Kor "Kyssenes Sang" ned over Stojen...

Bygmester Martens stod ved Siden af Berg paa Broen og gestikulerede;
Orenlyd af hvad der sagdes, horte ingen af dem. Nede, hvor Scenegulvet
blev lagt som en ren Flaskeholder af Bjaelker og Huller, stod den