t Ord....

"Ordet" var et Par Fribilletter til Fru Canth, som han fik stukket i
Lommen i en Krog. Fru Canth sendte saa jaevnligt "Manse" i
Billetmission til Redaktionssekretaeren, som hun titulerede "Gamle
Naestsodskendebarn" og lod give sig Kindkys, naar de modtes.

Berg havde faaet Tojet paa, og mens han knappede sine Handsker, sagde
han, irriteret ved dette glatragede Komediantansigt med de tykke
Kaeber--som et Udbrud af hele disse Par Timers Lede:

-Naa--hvad er det saa for en Logn, vi skal debitere, saa uformodet
hojt, at det hortes gennem alle Stuer og der pludselig blev stille,
mens Berg gik.

En Saetter kom imod ham ude paa Gangen og sagde, at en tysk Herre var
gaaet ind og ventede paa hans Vaerelse. Berg sagde, man kunde dog gerne
havde sagt, han var gaaet ... Ja--men--det var en tysk Herre.

Den tyske Herre var Impressario Hr. Theodor Franz. Hr. Theodor Franz
svedte--det var den sjette Visit hos Pressen--men sagde, han var som
genfodt.

-Min Herre, sagde han, Skandinavien er en Lystrejse--det er en
Rekreation.

Berg spurgte, hvad Hr. Franz bragte iaar. Hr. Franz bragte en Buket
--en Stjerne-Buket, desvaerre, det er det eneste....

-Min Herre, sagde Hr. Theodor Franz med et Suk, de Tider er forbi,
hvor man bod paa et Program med seks Numre.

Og han begyndte at traekke et Par Reklamer frem, idet han talte om den
kobenhavnske Presse. Han kaldte den en Presse af Rang, og han kunde
sige, han satte saerlig Pris paa den kobenhavnske Presse:

Den kobenhavnske Presse forstod _Sagen_, sagde han, og var
_deltagende_.

-Ja, min Herre, sagde han. Deres Presse har megen _Fantasi_.

Han havde sat som et fedt Punktum og pustede, med Haenderne paa sine
Knae. Berg folte Forpligtelsen til at fylde Pavsen med en Kompliment og
sagde:

-Ja, min Herre, det er jo kun en Pligt at vaere imodekommende mod
"Stormestren" blandt Impressarioer.

-Min Herre, sagde Hr. Theodor Franz, der modtog Komplimenter med bredt
Bryst: Det er kun et Talent.

Hr. Theodor Franz lod Ojnene falde i sin Notitsbog og blev pludselig
oprort. Han havde bemaerket Fattigskattens ti Procent. Fattigskatten
fornaermede ham, han kaldte de ti Procent en Kraenkelse.

-Min Herre, sagde han, jeg forstaar det ikke. Vi bringer Kunstnere
--vi bringer Verdensberomtheder, og man brandskatter os som
Menageriejere....

Men Hr. Theodor Franz blev hurtigt formildet, og han talte om
Kobenhavn. Han besang den, han fandt ikke Ord for at lovsynge den. Han
gik he