ke det, jeg vilde laese--Jeg har faaet
hende ned i Drosken (han sogte) hvor de siger Farvel--med en Arm ud
over Vogndoren, i Lyset ... Brillant Lys paa den arm, sagde han, naar
hun korer ... Storartet Lys over Handsken.

Berg havde i et halvt Aar set hver lille Skonhedsplet i Lyset paa den
Arm. Du skulde se at gore det faerdigt nu, sagde han. Han folte en
Maskine dernede skar ham i Orene.

-Faerdigt, sagde Lange. Det kan jo gores faerdigt paa et Par Dage ...
Han rejste sig op og gik op og ned ad Gulvet med et meget misfornojet
og tvivlende Udtryk: Men jeg ved s'gu ikke, hvordan de Folk _ser_,
sagde han. _Jeg ser_ Gulvet--som jeg sidder i Rygevaerelset--ind gennem
Dorene--med Vaeggene og et Par Stole ... Med et Par _Menneske_ojne ser
jeg....

-_Saadan maa det gores,_ sagde han og standsede. Men jeg ved s'gu
ikke, hvordan de andre _ser_, sagde han.

-Og _praeker_--De ved s'gu alt muligt ... Jeg vilde vaere glad du, om
jeg bare fik en lille Folelse boret ud--det er, Fanden ta' mig,
Kunsten: at finde det ene, lille Ord....

-Ordet, der gi'er det, sagde Lange med overbevisning.

-Ja, sagde Berg sukkende, det er det.

-Men jeg ved s'gu ikke, hvordan de andre _ser_, sluttede Lange. Han
begyndte at samle sine Akter sammen. Gaar du med ned ad Gaden, sagde
han.

-Nej--jeg har lidt at gore endnu, sagde Berg, han fulgte ham ud. Da de
var kommet udenfor, sagde Lange med en Forstaaelsens Gebaerde: Sporg,
hvordan han derinde har syntes om det ... Man maa s'gu vide, hvad
Populus mener, sagde han. Berg vidste, Arnoldsen mente intet.

-Hvad bliver det forresten til med ham, gade Lange med sit tvivlende
Udtryk og sagtere.

-Naa, sagde Berg og trak lidt paa Skuldrene.

-Ikke til noget? sagde Lange med Lys over ansigtet; det er _det, jeg_
altid har sagt. Farvel, du.

Lange skred flojtende ned ad Trappen, mens Berg gik ind i Redaktionen.

Inde i Redaktionsstuerne var det allerede begyndt saa smaat at
morkne. Det var de halvt private Audiensers behagelige Time. Inde i
"Laesestuen" havde en Skuespiller, der gik sin Direktors AErinde, med en
Reklame i hver Lomme, i en Sofakrog fat i Bagstykke-Leverandoren, Hr.
Isack, hvem han tiltroede betydelig Indflydelse.

En betroet Embedsmand fra Konferensraad Heins Bank underholdt Krans,
som ved en Pult sammentalte sine Linjer i Morgennumret:

-Kapitalen burde naturligvis tage Sagen i sin Haand, sagde han, Stedet
var jo henrivende, Stedet havde jo alle Betingelser--der var Tale om
"Mar