g han havde
endnu en humoristisk Aare, som de tog til, ved Rusgilderne i
"Studenterforeningen." Ved saerdeles festlige Lejligheder var han ogsaa
Medlem af Studenterdeputationer, med en meget gammel og vejrbidt Hue,
der Aar for Aar faldt ham laengere ned i Ansigtet, som om Hjerneskallen
skrumpede ind med det ovrige....

Inde i det naeste Kontor sad Krans. Han havde ikke loftet Hovedet fra
Papiret saalaenge Berg sad der. Han kom Klokken ni om Morgenen og satte
sig paa Plads paa sin Luftpude; i tre Timer skrev han Bogstav til
Bogstav. Klokken tolv var han saa faerdig med Foljetonromanen og havde
tjent til Huslejen. Og han spiste sin Frokost, det sammenlagte
Smorrebrod, uden at rejse sig, siddende foran sit Bord, stirrende ud
gennem Stuerne, der endnu var tomme. Berg plejede just at komme paa
den Tid og satte sig i Sofaen med en Avis.

-Berg--laaner De mig femhundrede Kroner? sagde Krans.

-Saa vilde man ta' Ferie, sagde han og blev ved at se ud i Stuerne,
mens der kom noget som et Lys i Ojnene med de blodige Aarer.

-Ja--lo Berg--om jeg kunde.

Krans strakte Armene i Vejret: Aa--ja, sagde han og lagde igen de
lange Papirer til Rette: Man maa vaere glad, at man kan tjene Foden.

Der blev smaekket med et Par Dore, saa det fo'r i Berg. Det var Hr.
Staer, med Revision paa "Literatur": Der var stroget otte Linjer, han
kunde naeppe tale--otte Linjer....

-Der er stroget _halvtreds_, sagde Hr. Gravesen tort.

-Men otte Linjer, som _maatte_ ind ... Otte Linjer midt i Tankegangen.
Hr. Staer satte sig, han begyndte at laese op af Revisionen, og
korrigerede alt, som han laeste, hidsigt, med en blaa Blyant, skont han
vidste, Maskinerne gik, og intet blev rettet.

Hr. Staer led alle Helvedes Kvaler ved hver stroget Linje og hvert
ombyttet Ord Paa tyvende Aar lob han i "journalistisk Virksomhed"
Vaeddelob omkap med Familiens Fornodenheder, Hurtigpressen og sin egen
Tanke.

-Netop Knudepunktet, sagde han--midt i Knudepunktet--men det er jo
det, man aldrig ser, sagde Hr. Staer, forpint og faegende med den blaa
Blyant.

-De horer jo Maskinen, sagde Gravesen. Han gik uforstyrrelig over til
et Par Depecher.

Men Hr. Staer blev ved med sine otte Linjer, krammende med sine
forskrevne Fingre i sit Skaeg. Tilsidst sagde han: Hvorfor arbejder man
her. Vil De sige mig--hvorfor slider man sig op i denne Anstalt? Her
gaelder det jo dog blot--at faa Numret fuldt.

-Ja, sagde Gravesen.

Staer faldt tilbage i Stolen med Revisionen ov