har faaet udrettet noget i
de Par Aar.

-Ja--Pokkers, sagde Lange, det er jo ikke mer, siden de flyttede fra
Randers....

Det var, som kom de ind i en Dansesals svirrende Tummel af Stemmer og
Lyd nede ved Koncertsalen. Lige fra Stengrotterne til frem under
Kandelabrerne, hvis Prismer lyste, var det kun et vandrende, mudrende
Myldr; og indefra, hvor man over Stimlen saa' Dirigenten med det hvide
Bryst som en stor Dukke, sogte de forvildede Polkatakter ud over
Hovederne, hvor unge Piger greb dem i Flugten og nynnede.

Berg og Lange havde kaempet sig frem gennem Stimlen til Divanens
Trappe. Nu rystede de sig, som Hunde, der kommer op af Vandet.

-Det tro Kobenhavn, sagde Berg, seende ned over Svaermen.

-Aften, Hr. Berg, Aften... To Roastbeef... _sauce tartare_... Kellner
Jensen viftede allerede Krummerne af det yderste Verandabord med sin
Serviet--Bankherrerne, Hr. Berg--Berg havde set provende over tilhojre
mod en hojrostet Herre-Pousse-Cafe i hvide Slips.... Lille Diner,
sytten Kuverter... er ved Kaffen, Hr. Berg... Hr. Jensen skod
undskyldende hojre Skulder i Vejret og smilte illustrerende
Tilstanden.

-Vel--Vel... Kellner Jensen drejede som en Top... To Alliancer. Vaek
var Hr. Jensen.

-Der har vi Professorens, sagde Berg, der stod i Doren og monstrede
Salen. Professor Gersters havde okkuperet det hojre Sofa-Hjorne og
slaaet Krans om Tanten med det nye Gebiss, som Hofdamerne i
"Svinedrengen" om Prinsessen.

Hele Salen var saa fuld, at Opvarterne knap kunde komme frem mellem
Stolene, og der blev raabt og bestilt og klirret: "Vel"--"vel", saa
ingen Ganymed havde Kjoleskodet frelst. Mens et Par Bankherrer fra
Provinserne ravede hummerrode rundt i Forvirringen--i Svalehaler og
Brandspande--og faldt Venner og Bekendte gladelig om Halsen over
Bordene.

Ovre i den venstre Sofa praesiderede Fru Canth i "Menigheden", ogsaa
kaldet "de sikre". Det var den snaevreste Canthske Kreds: tre, fire
Familier, men, som Fru Canth sagde, "af den rette Aand".
Sommer-Stamsaedet var denne venstre Divan-Sofa, af Fru Canth kaldet
"Bethesda", til Forargelse for Fru Molbom. Fru Molbom, der evindelig
forte Poder enten til Daab eller til Konfirmation, havde smaa
religiose Anfaegtelser.

Iaften var hele den "sikre" Kreds samlet: de fire Fruer, Fru Canth
selv, Fru Dunker, Fru Molbom og "Tante" Strom: "vore tre Ungkarle":
Sundt, Redaktor Scheele og Bastrup af Toldvaesenet, ogsaa kaldede "de
smaa", samt Maendene.

Der blev raabt saa la