enge paa Berg, til han bugserede sig frem til
Bordet. Damer og Herrer forte Olglassene fint mod Flaskerne; hvad der
betod Akklamation: Plads for lille Herluf--Plads for lille Herluf,
raabte Fru Canth ... Luften svirrede af Herre-Fornavne--Damerne i
Kredsen Canth kaldte alle Herrerne ved Fornavne undtagen deres
respektive Maend--og Berg blev klemt ned paa en Stol ved Siden af Hr.
Molbom.

-For Bae'lam--for Bae'lam--Fru Canth var stadig ved Operetten--: noget
for den smaa Edvard. Fru Canth drak Buketten af en Carlsberg med
Sundt, der straalte paa en Sofaplads mellem Fru Molbom og Fru Dunker,
med Skuldrene skudt behageligt op, som en Mand, der endelig er kommet
i Kakkelovnskrogen.

Fru Dunker pillede uafladelig Rejer til Scheele med nogle ringbesatte,
nervose Fingre.

Hr. Molbom konverserede Berg. Familien Molbom havde gjort deres
Ferieudflugt til Moen: Fa'er og Mo'er og Arthur, sagde Hr. Molbom.
Dejlig Tur--fem Dage for hundrede tre og tredive Kroner....

-Tre Mand--_tre_ Mand, De! gentog Hr. Molbom.

-Fa'er og Mo'er og Arthur--Hr. Molbom nikkede over til Arthur, som var
Hr. Bastrup af Toldvaesenet. En lang Noddeknaekker, der brugte kulsur
Natron til sin Mad (om Foraaret drak han og Fru Molbom samme Brond i
Rosenborg).

-Fem Dage, sagde Hr. Molbom.

Damerne talte om Fru Canths Stromper: Lille Herluf har set dem, raabte
Fru Canth. Har lille Herluf ikke set dem? Berg maatte bevidne, at han
havde set dem, og der blev en Strompedebat over alle Bredder.

Det intimere Lingeri var den Canthske Damekreds's bedste Emne. Man
gennemgik det stadig paany til det diskreteste Mellemvaerk. Ved
Vintersammenkomsterne havde alle Damerne Kniplebraedt og kniplede los
paa Forogelsen af Raffinementerne, mens Herrerne gav Raad og domte om
Modellerne.

Fru Strom havde set et Monster (Scheele fik sit Rejebrod rakt paa en
Kniv af Fru Dunker) ... hos Davidsens ... og hvad havde Fru Canth ikke
set--idag hos Vett--en Model til Chemiser....

-Nogle Chemiser, Tante Strom,--Fru Canth saa' ud, som om hun vilde
sluge Chemiserne--uden AErmer....

Alle Damerne kastede sig over de aermelose "inderste"; Hr. Molbom, der
var faerdig med Prisbilligheden paa Moen, sagde:

-_Tre_ Mand, og faldt pludselig hen med begge sine fyldige Haender
stemte fast mod Bergs Laar. Hr. Molbom var saadan: han faldt pludselig
hen og glemte Verden i en om Stilling mod et Medmenneske, og sad saa
med stirrende Ojne ud i Rummet.

-Ja, sagde Berg saadan noget som for ty