e) og jeg sad og sparkede Dig op ad Benene under
Bordet, mens gamle Bonnitz lo af Glaede over Stikkene--hun lo ligesom om
hun hikkede. Klokken halvni skulde jeg hjem, og Jeres Sofie bragte
Ribsvinen ind, og vi fik de to AEbler, medens mit Toj blev bragt ind i
Varmen....

Mama sagde:

-Det hjaelper et helt Dogn paa Olivia, naar hun har vaeret hos Ida Brandt.

Men om Sondagen var Du hos os ligefra om Morgenen. Husker Du, Jeres
Sofie bragte Dig og "skulde hilse fra Fruen", mens hun tog Tojet af Dig,
det ene Stykke efter det andet, som om hun loste en Bylt op. Der var
ingen, der forskraekkede Mama som Jeres Sofie:

-Jeg ved ikke, sagde hun; men hun har Ojne, som soger hun alt Stovet paa
Moblerne.

Moder havde det med at blive hed i Hovedet overfor fremmede Piger.

Mama sagde med sin allerhofligste Stemme:

-Vil Sofie ikke drikke en Kop Kaffe?

Og Sofie nod den, siddende ret op og ned, paa Stolen ved det sorte
Bogskab, uden at maele et Ord....

Vi var allerede ude af Stuen. Der var dejligt i den gamle Gaard (jeg
taenker tit: Gud give jeg havde en saadan Gaard at sende mine Drenge ned
i); Houmanns Lade med vore "Reder" i Hoet og Dessaus Loft, hvor Du
maatte vade gennem Kornet, Du i dine Brunelsstovler. Men ja, hvor jeg
regerede med Dig: jeg ser Dig, naar vi legede Berider i Vaerkstedet,
haenge lydig i Trapezen i Spidsen af din store Taa med Ojnene stive i
Hovedet af Skraek og Tungen ud af Munden, som naar Du skulde hores i
Verber.

Naar vi legede Skib med Drengene, var det vaerst. Husker Du Muellers
Sukkertonder, som var Kahytter. De var ogsaa "Blykamrene", naar vi var
med i "Rover". Men det var vaerst, naar de var Kahytter, for det var
altid os, der blev kommanderede derind, naar det "stormede" og Brodrene
rullede dem "under hoj Sogang".... Du sad derinde med Kjoleskortet op
over Hovedet, Stakkel, som under et Regnskyl....

Det var ogsaa der, Du fik revet din blaa Musselins paa et Som.

Du var bare blevet siddende ganske stille og glattede og glattede
Flaengen over dine Knae, uden at sige et Ord, og jeg stod foran Dig og saa
kun paa Dig og begyndte at glatte med, med begge Tommelfingre, som kunde
vi lime Riften, indtil jeg sagde, aandelos:

-Vi maa sige det til Mama.

Og vi gik, lob op til Moder og jeg sagde, lige indenfor Doren:

-Ida har revet sin Kjole.

Paa "revet" begyndte jeg at graede, men Du stod lige stille:

-Hvor?

Mama greb din Kjole i Sommen og holdt den ud fra Dig som en Fane:

-Ja, er