-Ja, indskod Fru Brandt: Folk husker nok dem, der har noget at raade
med.

Ida, der gik og daekkede igen, sagde:

-Og saa var der jo Brudepiger.

-Syv, sagde Skovrideren og slog begge Haenderne mod Laarene.

-Og saa saa man jo alle Drengene, sagde Fru Lund og smilte: Det er saa
dejligt at se, naar Bornene bli'er store.

Skovrideren sad lidt og nikkede. Saa begyndte han at le og sagde:

-Og Svigerdatter gik sgu rundt og sloges med alle Svogrene efter Bordet,
mellem Dorene--ligesom var'et hjemme, skont hun var i Sloret.

-Ja, ja, Lund, det er jo nu deres Maner, sagde Fru Lund: de er jo saa
kendte, lagde hun til, og hun vendte sig ligesom forklarende til Fru
Brandt.

-Ja, sagde Lund: og det var s'gu det eneste, jeg ku' ha' vandet en Hone
over. For det var nydeligt, tilfojede han, ganske sagte.

Ida lo stille, ligesom omt:

-Hvor det ligner Henriette.

Hun blev ved at staa bag Bordet og smile, som saa hun Henriette for sine
Ojne gaa der i Sloret og slaas med alle Svogrene af bare Glaede.

-Ja, det var nydeligt, sagde Skovrideren igen.

-Taenker Du paa Bordet? spurgte Moderen.

-Jo, Mo'r.

Bordet var faerdigt, og Fru Brandt sagde--hun holdt sig ved Stolene for
at komme over Gulvet, men brugte ikke Stok--:

-Ja, jeg vidste jo ikke, om vi turde vente Dem.

Skovrideren satte sig haardt i sin Stol og saa glad ud over den megen
Mad.

-Gud ske Lov, sagde han: her er da Fo'er i Krybberne.

Fru Brandt sad i den store Stol, midt for Fadene:

-Man har jo da endnu Brodet, sagde hun.

-Det minder om "Laengen", sagde lille Fru Lund, der altid, naar hun var
hos Fru Brandt, tog en Masse paa sin Tallerken og aldrig fik det spist.

-Ja, sagde Skovrideren: der var hyggeligt hos gamle Brandt.

-Byder Du? Fru Brandts Laeber dirrede lidt over Taenderne:

-Vi havde det kun efter Forholdene, sagde hun.

Fru Lund tog endnu mer paa sin maegtig fyldte Tallerken.

-Aa, sagde hun: saa tit jeg har skammet mig over mit Hus, Fru Brandt,
naar jeg var hos Dem.

Fru Brandt svarede ikke, men Skovrideren begyndte at tale om
Christoffersens Begravelse.

Fru Lund blev ved at fortaelle Ida om Brylluppet, mens Ida sad og smilte:
det var jo alle dem derhjemmefra. Skovriderens Drenge.

-Der var nok et vaeldigt Folge, si'er de, sagde Lund: ja, Christoffersen
var jo godt lidt.

-Christoffersens har jo altid vaeret et Sted, sagde Fru Brandt, hvor det
ikke gik saa noje.

Lund tog noget fast om Kniven i Skinken, og man horte kun