Hun havde selv faaet sig seks nye Fortaender i
Foraaret. Ellers var hun uforandret; og de Dage, der var travlest, kom
de seks forresten ikke laenger end i deres Vandglas.

-Men jeg skal ikke ha'e ham gaaende, hvor jeg har Smaapiger, sagde
Schroder, der blev ved Eichbaum: saadan som han flytter Ojnene rundt paa
et Pigebarn ... Schroder saa nok, hvordan Pigerne svajede sig, naar
Eichbaum satte sine Ben i Kokkenet.

-Jeg synes, han ser saa god ud af Ojnene, sagde Ida.

Der lod et Skrig og Skraal nede fra Dammen af Barnestemmer i Kor:

-Saa, sagde Schroder, nu skal vi til at torre Kadetbukser igen.

Det var alle Falkenbergs Born, der vadede i Dammen, og Fru Falkenberg,
fodt With, kom ned ad Gangen, hun maatte "se efter Bornene".

-Aa, sidder De her? sagde hun (hun talte med en lidt mat og overgemt
Ungpigestemme): saa dejligt her er i Solen....

Hun satte sig paa Schroders Kokkenskammel med Haenderne i sit Skod.

-Falkenberg kommer da ikke iaar, sagde hun.

-Ikke?

-Nej, han skriver, det er nogle Indberetninger--hun loftede de spidse
Skuldre i Slaabrok'en: Fru Falkenberg havde ligefrem faaet en Barnefigur
igen ved at fode Kaptajn og Ridder af Dannebrog Falkenberg fem Born--:

-Jeg forstaar mig jo ikke paa det, sagde hun. Det er Tjenesten.

-Ja, sagde Schroder, der er jo saa meget for en Mand.

-Ja, sagde Fru Falkenberg og nikkede--der var et Udtryk i hendes Ojne,
som sad hun og saa undrende efter noget, der var blevet borte--:

-De har ogsaa deres.

Nede ved Dammen lo de og skreg de. Saa begyndte en Dreng at graede.

-Det er Edvard, sagde Fru Falkenberg, som vilde hun staa op.

-Nu skal jeg, sagde Ida og rejste sig.

-Aa, ja, lille Ida ... vil De? sagde Fru Falkenberg og blev siddende.

Schroder satte sig paa Idas Kokkenskammel og blev ved at pille AErterne,
mens Fru Falkenberg saa til med sine konne Ojne:

-Aa, saa De har meget at taenke paa, sagde hun og fulgte Schroders Haender
med Ojnene. Ja, det maa vaere dejligt at ha'e Kraefter ...

Ida kom tilbage; det var ingenting; de skaendtes kun om Prammen.

-Var Erik der? spurgte Fru Falkenberg.

-Nej, Fru Falkenberg, jeg saa ham ikke.

-Hm, Fru Falkenberg rystede paa Hovedet: Gud ved, hvad den Dreng ta'er
sig til ...

Erik var en oploben syttenaarig, som tilbragte sin Ferie paa et eller
andet Loft i Selskab med Romaner af den nye Litteratur, og som, naar han
forlod sine ophedede Skjulesteder, altid saa ud, som om Lyset skar ham i
Ojnene.

Fru Fal