set det, Gud la'er skabe.

... Fru von Eichbaum sad ved sit Skrivebord. Hun havde ligesaa gerne
straks villet skrive til Vilhelmine. For Dagen gik og hun fik det ikke
gjort. Og idag havde hun nu netop taenkt saa meget paa hende og Tiden
oppe paa Unsgaard.

"Kaere Vilhelmine", skrev hun, "hvor det er dejligt at taenke paa at vaere
sammen igen, og ikke dette med et Par Uger paa et Hotel, som kun giver
Uro. Men at have Dig her i Fred og din gode Ro. Jeg haaber, Du finder
noget her i Naerheden. Jeg taenker paa Lindholms, som skal til Nizza med
den syge Mary--de rejser jo altid med de Taeringsyge, naar det er for
sent. Du kunde maaske leje der, naar vi luftede godt ud og ellers
rensede. Du ved, det er lige herved, og godt vil det vaere for Kate lige
ved Gronningen og "Linjen". I maa jo ogsaa taenke paa Helbreden. Jeg
glaeder mig rigtig til Vinteren, ogsaa til Kate; det er saa friskt at faa
lidt Ungdom i Kredsen--"

Fru von Eichbaum havde sluttet Brevet og sad og stirrede ind i Lysene.
Hun taenkte paa Karl:

Der saa man, naar man kun var beskaeftiget sin bestemte Tid med noget,
der holdt fast som et Kontor, saa kom Roen. Men Skylden havde vel altid
vaeret hendes--hun skulde aldrig ha'e sendt ham fra Hjemmet.

-Ham--med sit bojelige Sind.

Fru von Eichbaum horte Julius inde i Spisestuen. Hun syntes rigtig det
var laenge siden, hun havde glaedet sig saadan til sin Kop The.

* * * * *

Om Sondagen var det varmt nok til, at Generalinden og Fru von Eichbaum
kunde drikke Kaffen paa Verandaen. Generalinden sagde: Du maa kun ta'e
et Sjal over Skuldrene, Mille, Du, der er vant til Byluften.

Julius bragte Sjalet, og Sostrene sad sammen og saa ud over Sundet.

-Der skal ikke Kaffe til Herren, sagde Generalinden. Karl von Eichbaum
var gaaet ned paa Bellevue at spille Billard.

Fru von Eichbaum talte om Vilhelmine Mourier.

-Jeg skrev da til hende, sagde hun, og jeg taenker paa, om de ikke kunde
leje af Lindholms.

-Gud, Emilie, sagde Generalinden, tror Du osse det--i det taeringsyge
Hus?

-Kaere, sagde Fru von Eichbaum, hvor kunde man vel bo, naar man skulde
vaere saa aengstelig? Jeg, som rejser, jeg spo'r Dig, hvor kunde man ikke
bli'e smittet? De ligger naturligvis ikke i de samme Sengklae'er, og naar
vi saa paa Forhaand sorger for, at der luftes....

-Ja, sagde Generalinden.

-Og det var hyggeligt naer ved os, saa vi kunde gaa ud og ind.

Fru von Eichbaum saa lidt ud paa Vandet.