r hun var.

-Skal De ikke sidde, sagde han.

Hun satte sig paa Stolen, hvor han stod.

-Er her ikke varmt? sagde hun kun og tog sig op til sin Pande.

Froken Kaas talte, men ligesom med halv Stemme, som om Nattevagtens Slag
paa Doren lod i deres Oren endnu, for Froken Helgesen, der "horte til
dem, der haevede Standens Anseelse".

-Saa bryder vi ud i en stille Jubel, sagde Qvam.

Han slog Takt med Haanden og hviskede ni Hurraer, som de andre stemte i,
hviskende ligesom han, med fremskudte Laeber, mens de lo sagte.

-Det var det, sagde Qvam: saa hojt skriger man Hurra paa sjette
Afdeling.

-Nu klinkes der, sagde han, og listende paa Taeerne, med Glasset i
Haanden, gik han forrest, mens de andre listede efter, traedende fint i
Gulvet, i Gaasegang op til Helgesen:

-Hurra-ra-a, sagde Qvam.

-Og Tak for Madeira'en.

Froken Koch sagde: Naa, jeg maa vel med, og hun skred bag efter Ida, med
et tomt Glas. Men Froken Boserup sagde nede fra Bordet:

-Undskyld, at jeg klinker fra min Plads.

-Ja, jeg takker forst og fremmest Dem, sagde Froken Helgesen og klinkede
med Ida.

-Ja, sagde Ida og hun blev staaende og saa ud over Blomster og Lys og
dem alle: her er blevet saa dejligt iaften.

Josefine, der havde hentet Vinforstaerkning oppe hos Ida, stod nede ved
Doren med Froken Kjaer:

-Hvor er hun kon i Ansigtet, sagde hun.

Froken Koch vendte sig med sit tomme Glas: Er her no'et til Baegeret?
Josefine lob til og fyldte Plejemoderens Glas: Ja, Tak for godt
Naboskab, sagde Froken Koch til Froken Helgesen.

-Her var Deres Plads, hviskede Karl til Ida.

Og Ida satte sig som for.

Men Froken Koch mente nok, at nu var det Kaffetid, hvis de skulde have
Kaffe. Qvam bod hende en Cigar, og Karl lod Cigaretter gaa omkring, mens
de alle, hemmeligt, saa paa hans fine Cigaretetui af Solv: Maa vi? sagde
Froken Kjaer op mod Froken Helgesen. Men Froken Friis var umaadelig
dygtig i Rygekunsten og kunde blaese blaa Rogringe ned omkring de hvide
Lys, for de lostes op.

-Se, sagde Ida. Hun fulgte den fine Rog.

-Nu skal vi synge, sagde Froken Krohn.

Froken Helgesen vilde gore Indvendinger, men Froken Krohn sagde: Vi
nynner naturligvis bare--det gor vi tit paa Vaerelserne.

-Ida, sagde hun, syng for. Vi ta'er "Flyv, Fugl, flyv"....

De flyttede Stolene lidt ud, og halvt nynnende, mens de saa ind i
Lysene, sang de sagte:

Flyv, Fugl, flyv over Furesoens Vove,
Snart kommer Natten saa sort.
Alt ligger Sol bag de daem