. Inde forbi Doren paa "Salen" drev og drev Bertelsen
som en Skygge, og pludselig horte hun Fru Bertelsens Stemme igen, der,
helt inde i hendes Hoved, havde forfulgt hende hele Dagen.

-Stakkels Fru Bertelsen, sagde hun.

De sad tavse en Stund. Fra de Uroliges Gang lod den samme dumpe Stonnen
som den hele Dag op imod dem, som en ubestemt og fjern Klagen, mens
Bertelsen blev ved at glide forbi Doren som en Skygge, der viskedes
ud--i Morket.

-Ja, hvad mon et Menneske som hun stiller op med Livet? sagde Froken
Kjaer, der taenkte paa Fru Bertelsen.

Hun tav lidt igen.

-Ja, hun dor jo en Gang, svarede hun sin egen Tanke.

Herren paa "A" gik, som han plejede. Det var, som den daempede Stonnen
dernedefra slog bolgende sammen om hans Skridt.

-Her er alligevel trist idag, sagde Kjaer og stod op.

Ida gos uvilkaarligt.

-Ja, sagde hun: nu skal vi taende.

Kjaer gik og Patienterne fra Kaelderen kom tilbage, og en Tid efter suste
Josefine ind med Maden, mens Ida slog de vaekkende Slag paa Froken
Petersens Dor.

Josefine var i disse Dage i rent ud ondt Humor. Der lod ikke saa meget
som en Visestump paa Trapperne, og nu stod hun og faldt i Tanker, mens
hun tog Maden op.

-Nej, Froken, sagde hun: Man sku' aldrig gore no'et for et Mandfolk.

-For de er no'en Hunde, erklaerede hun, og hun tog igen fat paa
Udpakningen. Der var i disse Dage kommen et nyt Alimentationsbidrag for
Lyset at udrede af Konduktor Andersen.

Da Ida kom ned i Spisestuen, sad Froken Friis der alene. Hun lagde af
gamle sorte Kniplinger Rucher til et Silkeunderskort. Froken Friis lagde
mere og mere Vaegt paa en moderne og tidssvarende Underbeklaedning.

Mens Ida drak sin The, sagde Froken Friis:

-Naa, De vil bo privat, horer jeg; naar skal der lyses?

Hun begyndte at le, mens hun trak i Rucherne:

-Ja, det skal vel ikke vaere fra Praedikestolen.

Froken Friis nynnede, mens hun blev ved at arbejde med Rucherne:

-Jeg havde forresten ikke troet, De var saa fornuftig, formente hun saa
pludselig og nikkede over til Ida. Derpaa sagde hun ikke mer. Men Koppen
rystede i Idas Haand.

Da Ida vilde gaa op, modte hun Froken Boserup paa Trappen.

-Saa ta'er De vel Deres Afsked, sagde Boserup.

Det havde Ida slet ikke taenkt paa.

-Aa, mente Boserup: Gudskelov, der bli'er nok Vakance. Jorgensen
begyndte ogsaa at indrette Lejlighed et helt Aar for hun blev gift.

Der skod en hastig Flammen op i Idas Ansigt. Hun blev ganske bleg.

-Man tor vel i