in Naese: Og
derfor maa man regne den ud--desvaerre.

Knuth gik og saa ud for sig.

-Ja, sagde han: man regner jo nok--men jeg ved ikke, undertiden synes
jeg, det er, ligesom det var en anden, der lagde Tallene sammen.

-Er De ogsaa Filosof? sagde Karl slovt.

Men Knuth, der blev ved at gaa og se ud for sig, sagde stadig i samme
Tone:

-Men man skulde vaere gaaet ind i Marinen.

Og lidt efter:

-For saa kunde man idetmindste vaere taget til Siam.

Og der slaas de.

-De er s'gu beruset, Knuth, sagde Karl og smed sin Cigaret. Og idet han
standsede paa Hjornet, fortsatte han inde i sin Tankegang:

-Ser De, man ta'er jo ikke en Pige for Evigheden.

-Det er hele Historien, afgjorde han og hilste med sin Pisk.

Karl kom ind paa Kontoret, meget for sent, og Bogholderen sagde ham
nogle ubehagelige Ord. Det gjorde han ret ofte i den sidste Tid. Men
Karl svarede ikke og satte sig blot foran Pulten, hvor han slog
Protokollen op. Der var fuldt af Tegninger til Staldene paa Ludvigsbakke
paa alt Klatpapiret:

-Saa til Helvede, iaften skulde han danse igen.

Paa en Gang kom han til at smile. Han taenkte paa Knuth:

-Han ser s'gu i Naerheden af et Skort ud som han, der svommede over til
Kaeresten.

Og pludselig folte han en Laengsel, en rent legemlig Laengsel efter Ida,
saa staerk, som ikke paa laenge.

... Ida var gaaet op i sin Lejlighed og havde taget Overtojet af.
Rundtom stod de nye Mobler og de gamle, pakkede i Laerred: hun maatte
tage fat. Men paa en Gang kastede hun sig, midt mellem de gamle Mobler,
hvis Kanter tittede frem bag Drejl og Bast, ned over den nye Seng, og
med Ansigtet ned i Puderne og med fremstrakte Arme, som var de naglede
til det nye og brede Leje--graed hun og graed hun.

... Karl havde vaeret hos hende samme Dag, om Eftermiddagen, oppe paa
Vaerelset; og nu skulde han gaa og han var forelsket og hed--ogsaa nu.

Ida stod med Armene om hans Hals.

-Hvor skal Du vaere iaften? sagde hun.

-Hjemme.

Han vidste knap, han loj, for han havde gjort det.

-Farvel, Pus, sagde han og kyssede hendes Haar.

Saa gik han.

Ida blev siddende laenge foran sin uryddelige Seng.

Men da hun kom ned i Thestuen, sagde Kjaer:

-Men hva' er det? Jomfruen har rode Ojne.

Froken Helgesen talte bag Maskinen om Herren paa "A". Nu maatte
Professoren dog vist snart bestemme sig:

-Nu regner Patienten ud, sagde Froken Helgesen: at der hvert Aar er lige
mange, der skriver et T for et F.

Og Froken Friis