hyggeligt (vi fik
Maraschino-Fromage, Du ved, men den var ikke lykket; Anna har det jo med
altid at forsoge nye Opskrifter), skont vi var to flere end vi kunde
sidde.

Ved Desserten brod de Unge op--Karl havde Kate--og nod den sode Fromage
i Kabinettet. Desvaerre tror jeg, der er kun daarlige Udsigter for Fanny.
Froken Juel sagde mig forleden ved Pastor Jorgensens Forelaesninger (han
er nu faerdig med Baggesen; han talte, Du, tre Kvarter om Sofie Orsted,
hvad der jo var ret overflodigt for os i Familien, da vi kender det
bedre), at Prinsessen efter al Rimelighed slet ikke skal have Hofdame.
Sagen er vel den, at de venter, den saksiske Prins meget snart vil gifte
hende og saa var det jo ogsaa overflodigt. Desuden er det jo naturligt,
at de vil spare. Nu taler Anna om, at Fanny kunde laere Massage. Der
kommer det jo kun an paa Armkraefter, og dem siger de, hun har, trods
Maven, der er vedblivende slet. Det bedste var naturligvis, om Skeel
endelig en Gang vilde gifte hende. Karl har vel skrevet Dig til. Jeg ser
ikke meget til ham, men horer ham i Huset til hans gode, faste Tider.
Kaere Mille, det er, som jeg altid har sagt, at kom han i noget fast,
vilde Familieroen nok falde over ham. Vi er jo, Gud vaere lovet, ikke af
noget springsk Naturel. Kate og han rider nu hver Morgen deres lange Tur
ad Broen (jeg synes, hun bliver mer og mere stilfaerdig og faar mer og
mer af Vilhelmine) og taler meget Fransk: de har jo alle de faelles
Minder fra Lausanne. I de franske Forelaesninger er vi naaet til
Chateaubriand. Det er meget interessant, men han har jo vaeret et uroligt
Hoved. Vilhelmine laeser nu hans Vaerker; Du kender hendes Grundighed.
Saasnart Foraaret gryer, tager de fat paa Hovedbygningen paa
Ludvigsbakke. Karl og Kate laver stadig i Forening om paa Planerne, men
Huset bliver dejligt (Etatsraad Schmidt fra Aarhus, Du ved, som var til
Geburtsdagen, sagde mig jo ogsaa, at Mourier nu tjente sine Par Tonder
Guld om Aaret) med Badevaerelser som i Aix-les-Bains. Den lille Brandt
skal have vaeret her forleden og spurgt, om hun skulde se til dine
Blomster. Det var jo meget betaenksomt, men ret overflodigt, finder jeg,
for det har man jo dog Ane til. Ane sagde, at hun saa daarlig ud og
underlig gammel. Men hun er vel ogsaa snart i de Aar, hvor unge Piger
bliver gamle Jomfruer. Rog har der vaeret i Kokkenet, saa jeg tilsidst
lod Petersen komme (han havde faaet en Sonneson, saa jeg havde ham inde
til et Glas Madeira), men han sagde