, sagde Karl, og Ida fulgte ham.

De talte ikke, mens de dansede langsomt, inde i Morket. Froken Kjaer, der
stadig sad paa Puffen, sang sagtere. I de smaa Lamper blussede Vaegerne
som hastigt flammende Blus, indtil de slukkedes.

-De har holdt op at synge, hviskede Ida.

Der var stille lidt, som var de alle traette, og rundt om var
Cigaretternes Smaalys gaaet ud.

-Saa var det vel bedst, vi fik illumineret Ansigterne, sagde Froken Koch
og hun begyndte at taende Lysene igen. Rundt om saa Froknerne, der
missede med Ojnene i Skaeret, ud som de vaagnede.

-Naa, sagde Qvam: skal vi saa klinke med Froken Brandt. Det er s'gu dog
hende, der har lavet Buddingen.

Han klinkede med Ida, og Froken Kjaer lob til, mens de alle fik Glas i
Haenderne.

-Ja, det har hun fortjent, sagde Froken Kjaer.

Josefine, der stod ved Bordet og satte Tallerkener sammen, prikkede
bagfra Ida paa Ryggen og vilde ogsaa klinke, i Smug:

-Det er nu det forste Glas, jeg drikker, sagde hun og hun havde Taarer i
Ojnene.

Karl kom hen til Ida og stodte sit Glas mod hendes:

-Tak, sagde han.

Lidt efter brod de op, men Ida vilde blive og hjaelpe

Froken Helgesen til Natten. Hun sagde Farvel til Qvam, der allerede stod
i Doren, og til Karl.

-Godnat, sagde hun og tog hans Haand.

-Godaften, sagde Karl og bestandig med den samme Stemme.

Ida blev hos Froken Helgesen. De satte Blomsterne i Vand og de daekkede
af Bordet. Ida slog Sofaen ned og redte Froken Helgesens Seng. Saa gik
hun.

Der var stille paa de Uroliges Gang og lyst i Froken Petersens Vagt. Ida
gik langsomt op med sit Lys.

-Det er mig, sagde Karl pludselig oppe fra Trappens Morke.

Ida fo'r ikke sammen og svarede ikke; hendes Ansigt var kun blegt bag
det loftede Lys, mens hun aabnede sin Dor og lukkede den bag dem.

-Turde jeg komme? hviskede Karl.

Ida smilte op i hans Ansigt:

-Ja, sagde hun.

* * * * *

Det var ud paa Morgenen.

Karl sad paa Kanten af Idas Seng.

-Ida, sagde han, er Du vred paa mig?

Ida laa med lukkede Ojne.

-Hvorfor? sagde hun kun.

Og lidt efter sagde hun og slog Ojnene op:

-Jeg vidste det jo.

Karl blev siddende paa Sengen--og maaske troede han virkelig, at han
elskede, at det var forste Gang i sit Liv, han elskede.

-Godnat Pus, hviskede han.

Ida forte langsomt Haanden hen over sin Pande:

-Kys mig der, sagde hun.

Hun laa igen med lukkede Ojne:

-Tak. Og vil Du love mig en Ting--hun aabnede O