hvor maa Line vaere Dig taknemmelig....

-Kaere Anna, sagde Fru von Eichbaum: det er dog virkelig ikke vaerd at
tale om de to Dogn og paa en moderne Jernbane.

De satte sig alle ved et af de runde Borde om Pillerne, mens Fru von
Eichbaum iforte sig vaskede Randers-handsker til Rejsen og Fanny bragte
en Hilsen fra Hofdame Froken Juul.

-Ja, sagde Fru Schleppegrell: Emma (Hofdame Froken Juul bar Navnet Emma)
sagde saamaen igaar til mig: "Bedste Ven, det vil jo vaere en Lettelse for
hele Kredsen".

Men Fru Mourier fik Taarer i Ojnene og sagde:

-Hvor Gensynet med Dig, Emilie, alligevel bliver svaert for Aline.

Ventesalen begyndte at fyldes, mens Kate skraellede sig en Appelsin og
Generalinden og Fru Schleppegrell talte om Geneve-Chocolade. Ja, Emilie,
sagde Admiralinden: naar det blot ikke var formegen Ulejlighed, at Du
bestilte mig tyve Pund--direkte. Geneve-Chocolade er jo den bedste for
Fanny.

Karl dukkede frem mellem de Rejsende, med Stokken under Armen og
haengende Skuldre. Naa, sagde han: I har naturligvis vaeret her en Time.

Han kyssede Fru von Eichbaum paa Kinden og gav hende en lille
Rejseflakon med Eau de Cologne, udstyret med Ruslaeder: Vaers'go, sagde
han. Karls Penge slog i den sidste Tid saa maerkelig godt til og egentlig
var han jo opmaerksom af Naturen. Han hilste rundt paa de andre, og Fru
Mourier sagde smilende:

-Det var en opmaerksom Son. Han bli'er en god AEgtemand.

-Er De vis paa det? sagde Karl, der var kommen hen mellem Fru Mourier og
Kate, og han rynkede Naesen.

-Hm, hvad horer der til en god AEgtemand? sagde Kate.

-At han skal vaere et rigtigt Mandfolk, sagde Karl.

Kate saa op, og der kom noget i hendes Ojne, et kort Nu, som gjorde, at
Karl ligesom rykkede hendes Stoleryg lidt naermere.

-Ja, det har Karl saamaen Ret i, sagde Fru Mourier.

Ventesalsdorene blev aabnede, og Julius samlede Smaabagagen sammen.

-Men i Geneve, horte man Fru von Eichbaum sige til Fru Schleppegrell:
kan man jo altid gaa i reformert Kirke.

Fanny, der saa paa Karl og Kate gennem Lorgnon, sagde til Generalinden:
Ja, de har skiftet Praest, han skal ha'e et henrivende Sprog.

Fru Mourier, der sidst kom af Saedet, sagde: Naa, jeg bryder mig nu
aldrig om at hore fremmede Udlaeggelser.

De kom alle ud paa Perronen, og Fru von Eichbaum fik en Kupe. Der var
noget ved Fru von Eichbaum, som straks lod Konduktorer og alle den Slags
Folk springe, og det uagtet hun ikke netop gjorde Indtryk af at ville
g