en hemmelig Ting.

Saa kom Kjaer bagfra og tog om Idas Liv:

-Ja, er hun ikke nydelig, sagde hun og ligesom vuggede hende ind til
sig.

-Jo, man kender slet ikke Damerne igen, sagde Karl.

-Nej, sagde Froken Kjaer: vi kommer ogsaa saa sjaeldent i Klaederne.

Ida gik videre. Det var, som om hun var saa myg i Linjerne og ligesom
saa kaelen i Figuren, mens hun bojede sig frem over Froknerne og bed dem.

-Hvad har Kjolen kostet? sagde Boserup, da Ida kom forbi, og hendes
Sidemand lo. Qvam fortalte Historier nede ved Bordenden, og Damerne
flyttede Stolene sammen og rejste sig og tog selv. Ida horte, at nu lo
ogsaa Karl, deroppe hos Kjaer.

-Det er Frokenen, der har lavet Buddingen, blev Josefine ved at sige,
mens hun bod om.

Der blev en stor Jubel, da Doren gik op for Froken Koch, og Qvam raabte:
Skaal, Froken Koch; mens de alle klinkede.

-Naa, der er ogsaa Mandfolk, sagde Froken Koch, der ikke var i andet
Festskrud end en ren Krave.

-Ja, to, sagde Karl og bukkede.

-Det ser jeg, sagde Froken Koch, og de lo igen.

De begyndte at le af ingenting og talte hojt, forbi hinanden, mens
Froken Boserup diskuterede om Foreningen og Froken Kjaer og Froken Krohn
lavede sig Brystbuketter af Blomsterne fra Bordet.

-Kjaer stjaeler, Kjaer stjaeler, raabte de oppe fra.

-Nu bli'er her livligt, sagde Ida, hun gik Karl forbi med straalende
Ansigt.

Froken Boserup blev ved med Foreningen: der var naturligvis ingen
Tilslutning paa Frederiks.

Men Qvam raabte nede fra Bordenden:

-Det vil vi ikke hore, det vil vi ikke hore; og slog med sin Ske i
Tallerkenen.

-Det vil vi ikke hore, det vil vi ikke hore, raabte de alle i Kor.

Alle Skeerne gik pludselig mod Tallerkenerne--undtagen Froken Helgesens
og Froken Boserups--og alle Damerne lo, mens Boserup sagde og rykkede
tilbage paa sin Stol: Jeg vidste ikke, her var Borne-Fremmede.

-Det er her, sagde Qvam, og Skeerne klaprede.

-Hys, sagde Froken Helgesen.

Der lod to Slag paa Doren.

-Hys, Patienterne kan hore os. Det var Nattevagten.

Pludselig blev de stille allesammen, med samme Udtryk i deres Ansigter;
og de horte Doren gaa, igen, ind til "den urolige Gang".

-Pyt, sagde Qvam: de larmer s'gu saa tit.

Men Froken Kaas, der benyttede sig af Stilheden, rejste sig, mens Froken
Helgesen ligesom af sig selv kom op ved Haederspladsen med Blomsterne, og
Froken Kaas slog paa sit Glas.

Karl gled hen forbi Ida. De havde kun talt lidt, men han var ligesom
altid, hvo