gde Ida, da de satte sig. Hun fik Karl
til Makker.

-Karl, sagde Generalinden, der var i Forhaanden og gav Kort: naar man
spiller, saa tales der ikke.

Sostrene spillede langsomt og med kloge Blik over Kortene. Man fik det
Indtryk, at de spillede Skak. Ida, der sad og bed sig i Laeben, blev rod
i Hovedet for hver Gang, hun lagde et Kort paa Bordet, mens Karl
uafladelig pludrede med Tanten.

-Karl, sagde Fru von Eichbaum: naar man spiller, saa spiller man.

Karl blev tavs og sad og saa over paa Ida, der blev sikrere og sad og
tog sine gode Kort frem til Stik med smaa ivrige Ryk ligesom et Barn.

-Det er Dig, Emilie, sagde Generalinden.

Fru von Eichbaum svarede kun ved at nikke; det var som begge Sostrene
fik Antydning af Dobbelthager, mens de spillede.

-Det blev vores, sagde Ida og pustede uvilkaarligt ud, men hendes Ojne
lyste.

-Froken Ida ser ud, som slap hun ud af et Dampbad, sagde Karl.

-Froken Brandt spiller bedre end Du, sagde Fru von Eichbaum.

-Ja-a. Naa, til Lykke, sagde han og stak, mens han plirrede med Ojnene,
sin Haand med en oprakt Tommelfinger over mod Ida, som stodte sin Tommel
imod hans: Til Lykke, sagde hun, og de lo begge to.

Fru von Eichbaum og Generalinden talte om Spillet og bredte Stikkene ud
over Bordet.

-Men jeg, Du, sagde Fru von Eichbaum: som sidder der med min eneste
_a-tout_.

De spillede videre, og ogsaa Karl blev ivrig, mens Ida og han blev ved
at vinde.

-Men Ida spiller skam en fin Whist, sagde han og glemte at sige Froken.

-Ja, sagde Generalinden: dette er rigtig et hyggeligt Parti.

Julius kom ind med Druerne og Madeiraen, som de nod mellem to Rubberter,
mens de talte om gamle Dage, om "Ludvigsbakke" og om gamle Brandt: Han
var en fortraeffelig Mand, sagde Fru von Eichbaum.

Karl loftede sit Glas.

-Ja, sagde han: byder vi saa Froken Brandt Velkommen....

-Det maa vi, sagde Fru von Eichbaum: det var rigtig rart at se Dem.

De drak alle fire og saa skulde de skifte Plads, da Karl, der var saa
kaad og glad, begyndte at snuse op og ned ad Ryggen paa Tanten.

-Naar er Tante begyndt at bruge Patchouli?

-Ja, sagde Generalinden, der ogsaa begyndte at lugte urolig til sine
egne AErmer: jeg begriber ikke, Du, men der haenger no'et ved mig den hele
Dag....

-Kaere, sagde Fru von Eichbaum, ogsaa ved mig. Det maa vaere fra Kate. Jeg
maerkede det jo straks, Du, paa Perronen i den frie Luft--og jeg, som har
en Raedsel for alt, hvad der er gennemtraengende:

Karl