te Baegret og fortsatte:

-Men saa kan man idetmindste faa et Par Ridehopper herover, for
Besaetningen folger da med.

-Et Par, Kate?....

-Ja, no'en maa der jo ride med mig, sagde Kate: Karl kan vel gore det.
naar vi har Hestene....

-Ja, hvis han bare havde Tid fra Kontoret, sagde Fru von Eichbaum.

Kate drak et Glas Bourgogne til, paa Ankomsten af Hopperne.

* * * * *

Det blev Mandag Aften.

Froknerne, der havde haft Dagvagt, havde Festkjolerne liggende udbredte
paa Sengene. Men Ida, der havde sat Lys i Stagerne hos Froken Helgesen,
havde travlt og lob op og lob ned. Der var stadig mer, der kunde pynte
paa Froken Helgesens Bord: Asietter og Blomsterglas og tre
Glasskaale--og alt kom det ud af Chatollet som af en Tryllekunstners
Hat. Der var ogsaa de fem smaa Lamper, dem kunde man taende mellem
Blomsterne. Ida bragte dem ned og stillede dem op.

Froken Helgesen, der var i graa Kjole med matte Silkelaeg, sagde:

-Tak, Brandt, Tak, ja, vi gar det jo paa en Maade sammen.

-Det er kun saa dejligt, det kan bruges, sagde Ida, der smilte og
ordnede. Blomster maatte der nu, i en Krans, om hvert Buddingefad.

-Men det bli'r kont. sagde Ida, der selv gik et Skridt tilbage for at
se: Hvor alt det gamle Solvtoj dog skinnede, og hvor laenge det var,
siden det var blevet brugt.

Froken Helgesen, der ligesom vilde faeste Ojnene ved noget, der var
hendes eget, sagde og trak lidt op i det Krone-forsynede Kort, der var
stukket ned i Mosset:

-Hr. von Eichbaums Trae er sjaeldent.

Karl von Eichbaums "Gloire de Dijon" rankede sig stoltelig midt paa
Gulvet. Froken Helgesen havde allerede vaernet hver af de gule Kalke med
smaa hvide Papirsgarneringer.

-Ja, sagde Ida og saa ind i en af de gule Knopper: den er saa smuk.

-Men hvad er Klokken, fo'r hun sammen. Alle Froknernes Blomstergaver
skulde flyttes fra Fodselsdagsbordet over paa den ene Ende af
Spisebordet. Froken Helgesen bar og Ida stillede sammen. Det blev til en
hel Krans, om Froken Helgesens Plads, af Urtepotter og Blomsterkoste.

-Hvor Kjaers er nydelig, sagde Ida.

-Alle har vaeret saa venlige, sagde Froken Helgesen, der begyndte at faa
Vaertindefeber og ikke rigtig saa noget mere, men sagde:

-Mon der ogsaa bliver Stole nok.

-Dem flytter vi ned fra os, sagde Ida, der blev ved at ordne. Froken
Boserup havde skaenket en Hjerteblomst, der lugtede en Smule stygt og som
saa ud, som var den om Morgenen kommen i Potte fra et s