gik hjemad efter at have sat Fru Mourier og
Kate af ved deres Port. Admiralinden gik foran med Fanny. De talte om
Kate:

-Ja, Fanny, sagde Admiralinden: men jeg vilde jo i dit Sted alligevel
nytte Lejligheden til at tale Fransk. Pigebarnet har dog vaeret hele to
Aar i Lausanne.

-Schleppegrell, sagde hun og tog sammen i sine Skorter, mens hun
standsede: AEnderne var fra Malle Bardenfleth paa Vallo.

... Fru von Eichbaum og Karl var kommen over hos sig selv, og Karl stod
i Doren til Dagligstuen.

-Ved Du, Karl, sagde Fru von Eichbaum: Kate er jo sod, men, synes jeg,
nok lidt urolig.

-Hun er vist meget grinagtig, sagde Karl, der trak i Overskaegget.

-Ja, men hun maa dog poleres.

Fru von Eichbaum gjorde en ganske lille afvaergende Bevaegelse med
Haanden:

-Hun har en ganske egen Maade at saette sig paa i en Stol og saadanne.
Men paa det kender jeg jo Mourier--med sine dristige Ideer.

Fru von Eichbaum daekkede sit Kniplebraedt til, mens hun sagde:

-Lille Ida Brandt har vel ikke fri paa Tirsdag?

-Nej, de slipper kun af Buret hver tredje Uge.

-Det var Skade, sagde Fru von Eichbaum.

Karl gik.

Fru von Eichbaum syslede laenge endnu, for hun slukkede og gik ind. Doren
mellem Dagligstuen og Kabinettet havde hun vist glemt at lukke. Det
haendte oftere i den sidste Tid.

... Hjemme havde Fru Mourier og Kate nydt et Eftermaaltid i deres
Spisestue.

-Vorherre bevare mig vel, der skal vi vel kun en Gang om Maaneden.

Fru Mourier svarede ikke, men Kate sagde:

-Naa, han er da den bedste ... Ham kan man da faa no'et at vide af.

Hun mente Karl.

Kate gav Moderen Godnatkys og trak sig tilbage til Viktoria.

Naeste Morgen kom der Telegram fra Mourier, at han havde kobt
"Ludvigsbakke". Fru von Eichbaum, der skulde i Butikker med Vilhelmine,
kom, da Fru Mourier og Kate skulde til Frokostbordet. Hun spiste ellers
ikke saa gerne deroppe paa Grund af Hundene.

-Du, sagde hun til Generalinden: de Dyr, man faar ikke sin rette Madro.

Men idag blev hun i Anledning af Nyheden.

-Naa, sagde Kate, saa er det jo gjort. Men Engelholm vilde rigtignok
have vaeret stadseligere.

Alligevel syntes Kate, de burde drikke paa Begivenheden, og hun lod
Viktoria hente en Flaske Bourgogne af den, der havde ligget i Kaelderen
hjemme i Aarhus fra hendes Daab.

De tre Damer klinkede.

-Ja, sagde Fru von Eichbaum: til Lykke, Vilhelmine, til Lykke.

Kate skod sit Glas frem:

-Det er vel mig, der skal ha'e Gaarden. Hun tom